KLUMME: I min tid på bureau oplevede jeg gang på gang forventningen om hurtig eksekvering blive kombineret med ønsket om, at vi skulle få geniale idéer.
Området vi havde at arbejde i var et hæve-sænke-bord, et hjørne af kantinen eller et overbelyst mødelokale, der for det meste var optaget.
Jeg tænkte dagligt over, om ikke de idéer, vi udviklede, ville blive bedre, hvis de kunne udtænkes væk fra orkanens øje, og jo længere tid jeg har arbejdet professionelt med facilitering af kreativitet, jo mere sikker er jeg blevet: Indretningen har en indflydelse på niveauet af de idéer, vi får.
De fleste af os anerkender allerede, at hvis vi arbejder i vores seng, så sover vi mindre godt i den. Det samme gælder altså, hvis vi prøver at være kreative og eksperimenterende samme sted, som vi til daglig er fokuserede, målrettede og helt vildt travle. Alligevel er langt de fleste bureauer indrettet uden lokaler til kreativ tænkning.
Vi skal bygge en bro
De to modi, man er i som udførende og tænkende kreativ, er modsatrettede og bør holdes adskilt. John Cleese har nemlig lært os, at når vi udfører opgaver, så befinder hjernen sig i lukket modus.
Her er den målrettet, organiseret og opmærksom på potentielle faldgruber. Med andre ord, den har ikke tid til pis, og den skal hente arvingen i børnehaven om 76 minutter.
Præcis det modsatte modus har vi brug for at være i, når vi skal tænke kreativt. I det åbne modus gemmer innovationen, legesygen og originaliteten sig, men vi kommer ikke derover uden en bro. En bro der blandt andet består af rum.
En specifik zone til idéudvikling kan nemlig være med til at indkode kreativitet i kroppen, og det vidste Walt Disney allerede i 1920’erne, hvor han indrettede sine kreatives arbejdsmiljø med tre rum.
Disney havde en drøm om at skabe rammer, der kunne garantere innovative idéer og enestående tegnefilmskoncepter og skabte derfor rummene The Dreamer, The Realist og The Critic, som altid blev anvendt i den kreative proces. De tre rum kom til at udgøre en, relativt ukendt, hjørnesten i kreativitets-strategien for Walt Disney.
Kong Arthur vidste det godt
I en noget anden branche har forfatter og kok, Anthony Bourdain, været optaget af omgivelsernes indvirkning på vores sind. Mere specifikt, problemerne ved en rodet arbejdsstation i køkkenet. Mens han pegede på en anden koks kaotiske arbejdsområde, er han berømt for at have sagt: “This is what the inside of your head looks like now”.
På samme måde kan man sige, at det vi ser på, bliver til det vi tænker.
Men der er flere anerkendte personer, der har en holdning til rummet indvirkning på sindet. Filantrop og forretningsmand W. Clement Stone sagde:
– You are a product of your environment, og Kong Arthur foretrak at tale med sine riddere, når de sad om et rundt bord. Det er tankevækkende, at nogen allerede i det 5. århundrede var klar over, at det at sidde i en cirkel skaber fællesskabsfølelse og fordrer et kollektivt mindset.
Zoneinddelte lokaler bidrager til kreativitet
Så rummets arkitektur og indretning har en betydning for vores tankegang og kan endda bidrage til styrket samarbejde. Måske kan man endda sige, at zoneinddelte lokaler bidrager til en stærk kreativ kultur, og hvilket bureau vil ikke gerne have det?
Dog siger det sig selv, at træer vokser ikke ind i himlen, fordi de får en smart potte at gro i, så et stærkt kreativt team kan godt få geniale idéer på selv de mørkeste kontorer, og et elendigt kreativt team får lige så elendige idéer i de mest vel-indrettede miljøer – præcis som de gjorde før.
Men er det ikke værd at skabe rammerne for en potentielt mere frugtbar og målrettet kreativ proces ved at være bevidst om omgivelserne? Og ja, kvadratmeter koster penge og mødelokaler er vigtige, men er stærke og overbevisende idéer ikke lige så vigtige for relationen til kunden som lange samtaler?