Danske Banks tab af mindst otte milliarder kroner i Irland, Nordirland og Baltikum, og ikke mindst bankens voldsomme indlånsunderskud i Irland og Baltikum, får nu Socialdemokraterne til at spørge, om Danske Bank overhovedet lever op til kriterierne for at få statslån via Bankpakke II. Banken har søgt og fået et statslån på 24 milliarder kroner. Samtidig kræver partiets finanspolitiske ordfører Morten Bødskov, at Danske Bank skal splittes op i flere selskaber. Optrækket til politisk stormvejr skyldes, at Danske Banks massive underskudsforretninger i Irland og Baltikum er drevet som filialer af banken i Danmark, og derved er de økonomisk direkte forbundet med koncernens danske aktiviteter. Derved er det ikke muligt at se, om pengene fra de statslige lån via Bankpakke II havner i Danmark eller i eksempelvis Irland. Og det mener Morten Bødskov er et problem.
– Regeringens løfte i forbindelse med de politiske forhandlinger om Bankpakke II var, at den skulle løsne kreditklemmen i Danmark. Det står udtrykkeligt i bilagene til aftalen, at det skal undgås, at pengene føres ud af Danmark via eksempelvis datterselskaber. Derfor vil jeg have en redegørelse fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) om, hvad der foregår omkring Danske Bank, siger Morten Bødskov. Også formanden for Folketingets finansudvalg, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, bakker op om, at Lene Espersen skal lave en redegørelse.
– Jeg vil bede økonomi- og erhvervsministeren om at redegøre for, om hun mener, den måde tingene foregår på, er hensigtsmæssig. Altså at der med den aftale, der er indgået, genereres støttemidler til gavn for Danske Banks udenlandske aktiviteter, siger han.
Børsen side 26-27.