TV 2 har netop lanceret mediehusets første julefilm, der er konceptudviklet og produceret af TV 2’s inhouse-bureau.

Hvorfor går I ud med en julefilm i år?

– Vi har de senere år været enormt inspireret af den måde, som særligt de britiske mediehuse vælger at sige ”tak for året” på. Det overskud, der ligger i det, det synes jeg også klæder TV 2 enormt godt. Vi har en stor tradition for at fylde meget hos danskerne sidst på året siger Jacob Weinreich, kommunikations- og marketingdirektør, TV 2.

Han henviser til flere store juleshows, julekalendere og på det seneste også samlemapper.

– De sidste to år har vi forsøgt os med nogle julekalender-samlemapper, som har været ekstremt populære. At vi på toppen giver danskerne et smil på læben efter et svært 2020, det synes jeg er fedt, siger Jacob Weinreich om den nye julereklamefilm.

Heri følger man en dreng, der – ligesom alle andre danskere i øjeblikket – forsøger at løse problemerne med maksimalt 10 personer samlet til jul som følge af coronapandemien. Det bliver en kreativ løsning, der kommer lidt bag på ”julemanden”.

Hvor vises filmen?

– Den udkommer digitalt tirsdag den 15. december. Og den rammer også TV-fladen samme dag, siger Jacob Weinreich.

Hvem står bag filmen?

– Mange! Vi har selv konceptudviklet og produceret filmen i TV 2 CREATIVE/Marketing og haft en række dygtige medarbejdere på. Herudover har vi som altid rakt ud efter de skrappeste, som vi mener passede på opgaven, siger Jacob Weinreich.

Du kan se filmen herunder efterfulgt af credits:

Credits:

  • Creative Director: Chaga Signe Bruun / TV 2
  • Senior tekstforfatter: Thomas Fabricius / TV 2
  • Senior Brand Manager: Kasper Adsbøll / TV 2
  • Producer/Produktionsleder: Malika Lykke Poulsen / TV 2
  • SoMe Manager: Louise Dohn / TV 2
  • Motion Graphic: Kristian Olesen / TV 2
  • CMO: Jacob Weinreich / TV 2
  • Head of Branding: Vicky Wassmann Dahi / TV 2
  • Instruktør: Peter Harton
  • Dop: Rasmus Videbæk
  • B-foto: Daniel Parmo
  • C-foto: Atli Kristófer Petúrsson 
  • Scenograf: Peter Henry Grant
  • Chefrekvisitør: Mads Jørgensen 
  • Chefrekvisitør: Christian Rathmann 
  • Belysningsmester: Morten Kildegaard
  • Tonemester: Johannes Elling Dam 
  • Indspilningsleder: Ves Rasmussen
  • Produktionsassistent: Jeppe Marstrand
  • Stylist: Jane Marshall Whittaker 
  • Sminkør: Louise Bruun
  • Komponist: Asger Baden
  • Klipper: Anders Jon
  • VFX: Bacon X