KLUMME: I sidste uge læste jeg et indlæg hos Dansk Markedsføring tituleret ”Farvel til den selvfede CMO” skrevet af Jens Feilberg, der er Nordisk Marketingdirektør hos SAP.
Når det er, at jeg først kommenterer nu, er det fordi, at det har taget godt og vel en uge at forholde sig til og differentiere meningen med dette kryptiske overflødighedshorn af divergerende budskaber.
Det er som at læse et debatindlæg i Politiken tilsat branchebegreber og overproportionerede analogier, der ikke tjener til andet end at forfladige og devaluere sproget.
Smag eksempelvis på denne sætning: ”Mens han synes, at det er nok at surfe på den første bølge af sociale medier, vender han ryggen til den tsunami, som rumler ude på verdenshavene”.
Eller hvad med: ”Vi er på kanten af et eksponentielt stormvejr af en verdenshistorisk dimension”.
Eller ”Den dygtige CMO er måske facilitatoren på nogle strategispor, hvor der er så højt til loftet, at det er englene, man kan høre trippe rundt ovenpå”.
Selvfed, sagde du? Du kan selv være fed, kan du.
Når det er sagt, så synes jeg, det er tankevækkende, at en repræsentant for en IT-gigant skriver en klumme om, hvor selvfede CMOerne er, når det i flere år netop har været forudset, at CMOerne kommer til at out-spende CTOerne på tech.
Er det den rigtige strategi; at tale ned til sine fremtidige kunder?
Jens Feilberg og jeg er for så vidt enige i pointen om dybden og kompleksiteten af omnichannel-begrebet.
Men det er ikke CMOerne, der fejler. Det er de store teknologileverandører, der i deres kommunikation, salg og rådgivning totalt misleder og fejlrådgiver virksomheder. Hovedsageligt grundet to ting:
- Der er et afgrundsdybt gab mellem det, som kundevirksomhederne efterspørger og har brug for, og det som de klassiske IT-leverandører – vi nævner i flæng SAP, Teradata, Oracle, Microsoft – rent faktisk formår at tilbyde.
- Giganterne kæmper en indædt kamp om at vinde vækstmarkeder, hvorfor revenue, new biz og vækst ofte erstatter professionel integritet.
Mange har derfor været med til at oversælge deres løsninger i en periode, hvor CMOerne ikke har været tech-savvy nok til at kalde deres bluff.
Teknologileverandørerne er med andre ord ubevidst ikke-leveringsdygtige, da deres software er ligeså indviklet og uforståeligt kaliberet som netop Jens Feilbergs indlæg.
Og netop derfor får førnævnte indlæg nærmest ufrivillig komisk karakter, da det indirekte udstiller denne totalt uforståelige tilgang til problemløsning, som de store, støvede teknologigiganter desværre har tillagt sig – og med næb og klør forsøger at trække ned over hovedet på virksomhederne.
Løftebruddet fra IT-giganterne har imidlertid podet CMOerne med en sund skepsis og en ikke-accept af de ualmindeligt lange deadlines og regninger for integrationsarbejde, der burde være simpelt at løse.
Eller i hvert fald var det, da løsningerne blev præsenteret.
De skeptiske CMOer vender sig derfor – i deres søgen efter ”Matas-effekten” – som vi i Agillic kalder det, i stigende grad mod de bedste mindre spillere, som netop formår at gøre dem i stand til selv at agere hurtigt og effektivt på øjeblikkeligt opståede tendenser, trends, indsigter m.m., uden eksempelvis at skulle vente seks dage på et data-udtræk.
Problemer kan være komplicerede, men løsninger må aldrig være det.
Og store virksomheder, der ikke er født digitale, burde hellere lære at tillægge sig startup-verdenens dyder – fail fast, MVP, agile thinking er nøgleordene – i stedet for at lytte til dinosaurerne.