Meget tyder på, at ”nej-siden” vinder slutspurten. Frygten for det ukendte er stærkere end glæden ved at være en del af et fællesskab. Det svarer til stort set alle EU-afstemninger siden 1972, hvor vi meldte os ind i Europa.
Hvis vi ser bort fra, om vi er ”for” eller ”imod” de famøse retsforbehold, der dækker over 22 elementer, hvordan skal vi så se på den politiske kommunikation, der helt hen til dagen før afstemningen efterlod cirka hver fjerde vælger som ”tvivler”.
– Jeg forstår godt, at hver fjerde borger er i tvivl. Det er jo en ualmindelig kompleks afstemning, vi står over for. Og ikke en eneste politiker har gjort det let for os. Er det 22 forbehold, vi står over for, eller er det reelt kun fire? Og hvad er konsekvenserne reelt af et ja eller et nej, siger Sune Bang, CEO hos Kommunikationsbureauet København.
Hvor har politikerne fejlet?
– Politikerne har ansvaret for, at vi forstår, hvad afstemningen drejer sig om. Det har ingen af dem forvaltet særlig godt. De har valgt at skræmme, at så tvivl og at spinne over deres egne kæpheste, snarere end forklare os, hvad de selv står inde for konkret, og hvorfor det er rigtigt at lytte til. Det er jo dét, politik handler om.
Vi skræmmer i stedet for at oplyse
Prøv at uddybe det?
– Konsekvensen af den negative tankegang er, at politik positioneres som noget farligt, utrygt og usikkert. Politikerne skubber selv til den lede, de forfølges af, og set fra et meta-perspektiv er det jo ikke en rar konsekvens. Og vi ved stadig ikke, hvad afstemningen handler om. Kun på deo.dk får vi sober information.
Svinerier virker, ved vi fra USA. Hvorfor virker det så ikke i Danmark?
– Det gør da sikkert også. ”Nej-siden” er bedre til at skubbe til frygten, end ”ja-siden” er til at få os til at frygte et ”nej”. Men for begge blokke gælder det jo, at ingen af dem argumenterer for et værdifællesskab, vi burde søge. Skræmmekampagnerne er desværre endt med at være de foretrukne værktøjer.
Radius Kommunikation har netop fortalt os, at politikerne er den mindst troværdige metier overhovedet. Med en troværdighed på 1,92 i en 5-trinsskala, og hvor bilforhandlere (2,33) og journalister (2,43) topper elendigheden.
– Det er i virkeligheden forfærdeligt. Politik handler om positive ambitioner, gør det ikke? Jeg er meget interesseret i politik, og jeg vil meget gerne have mine politikere til at bringe mig tættere på et forståelse af mulighederne. Det tror jeg for øvrigt, de fleste danskere vil.
– Men vi bringes ikke tættere på en positiv ambition ved at blive skræmt fra vid og sans. Og op til en kompleks afstemning, hvor frygten og usikkerheden dominerer, er det indlysende, at tvivlen kommer ”nej-siden” til gode.
– Ser vi bort fra, om vi er ”for” eller ”imod”, er konsekvensen, at politikerne dræber vores demokratiske involvering, og det er efter min mening det mest triste, vi har lært af den seneste kommunikation, slutter Sune Bang.