Er det lovligt, når finansdirektøren i DuPont 36 timer før buddets tidsfrist understreger, at han ikke vil øge buddet på Danisco, for så alligevel at øge tilbuddet bare 21 minutter før deadline?
Ja sandsynligvis, lyder vurderingen fra en af Danmarks førende eksperter i børsret. Men kun fordi DuPont-chefen byder på et dansk selskab og udtaler sig til et dansk medie. Var han i færd med at opkøbe et engelsk selskab, ville hans udtalelser klart være i strid med gældende britisk lovgivning.
– I England er reglerne mere fintmaskede. Man kan sige, at englænderne har en række instrumenter til rådighed, mens vi i Danmark har en kølle at slå med, siger Jesper Lau Hansen, der er professor, dr. jur. og ekspert i børsret på Københavns Universitet.
Hos et af Danmarks førende advokatkontorer inden for fusioner og opkøb, Accura, oplever man det dog ikke som et problem, at de danske regler er mindre detaljerede end de britiske:
– Men generelt mener jeg, at der er en god beskyttelse af mindretalsaktionærer i dans børsret. Hvis man overtræder kernereglerne om ligebehandling af aktionærerne er sanktionerne hårde, siger Jesper Schultz Larsen, der er advokat og partner i Accura.
Business.dk