Kommunikationsforeningens Kom’Dagen 2010, der senere i aften uddeler kommunikationsbranchens priser for i år, tog omsider hul på en vigtig debat: Og den debat stod i virkeligheden på to kommunikative ben.
På den ene søjle stod de bureauer, der også inviterede til konferencen, og de prlæderede for, at ”nu må det være slut med gold Public Relations, med spin, med bullshit” – kort sagt, ”nu er vi godt trætte af al den overfladiske snak, vi fylder æteren, kunderne og forbrugerne med,” som en af deltagerne beskrev denne ”skole”.
På den anden side stod professorerne Lars Thøger Christensen fra Syddansk Universitet og Anker Brink Lund fra CBS. De manede i al beskedenhed til besindighed. Groft sammenskrevet sagde de: ”Jo mere I taler om autentisk og relevant kommunikation, desto mindre er der formentlig om snakken. Gå nu hjem og saner den sproglige sandkasse og tal forståeligt til os.” Kravet om sprogsanering blev bragt til torvs af disse fornuftens repræsentanter.
Pointen er lige så indlysende, som den er enkel. Ord som ”holistisk” og ”360 grader” og ”autentisk” og ”peer to peer” og ”relevant” er lige så troværdig, som da Lehman Brothers ville redde verden ved at give en ged til ulandene.
Det sjove er så, at en af de udenlandske talere pointerede, at erhvervslivets troværdighed har været helt ude i skoven, men at de dygtigste virksomheder nu er ved at trække omdømmet op ad kisten igen efter krisen. På dansk grund er Danske Bank et klokkeklart eksempel. Der går formentlig et stykke, før BP når helt op af graven, uanset kommunikations-ekspertisen.