Jagten på optimismen fortsætter. Hvor mange etablerede bureauer skærer ned eller ligger lavt, er der andre, der har medvind. Et af dem er Stagis.
− Vi startede i 1997 som et regulært reklame- og design-bureau, men som mange andre måtte vi ned og vende under krisen i 2001-2002, før vi fandt vore nuværende kernekompetencer. Og det er strategi og kommunikation − ud over design, siger Nikolaj Stagis, der netop er flyttet ud af de gamle rustikke kontorer på Vesterbro til dobbelt så megen plads i Kompagnistræde i det indre København.
Strategi og identitet? Det har enhver vel i porteføljen?
− Det mener de fleste sikkert. Men vi har udviklet en metode, hvor vi kortlægger virksomhedens identitet indefra og folder den ud efterfølgende. Vi kortlægger virksomhedens autentiske styrker, kan du sige.
En ny metode?
− Vi har udviklet vores egen metodik, som afdækker organisationskulturen gennem dybdeinterviews med ledere og medarbejdere, så både vi og virksomheden selv får et billede af deres selvforståelser. Vi sigter præcist, snarere end ”vi laver bare noget, der ser fedt ud”. Når vi er færdige, har vi skabt en forståelse af virksomhedens autentiske identitet, som gør virksomheden bedre i stand til at træffe beslutninger og lægge strategier.
Den påstand er I næppe solo med?
− Stort set alle bureauer siger positive ord som integritet, identitet, indre DNA og kerneværdier, når de snakker branding. Men om de leverer varen for kunden, er jo noget, der viser sig efterfølgende. Min påstand er, at man skal have processer, som kortlægger virksomheden ordentligt. Det kræver nogle særlige kompetencer og tager lang tid at line up. Flere år, i vores tilfælde. Når det er gjort, skal man have kommunikative løsninger, der rykker noget internt og eksternt. Ellers dur hele øvelsen ikke.
Differentierede løsninger
Den tankegang er I næppe alene om?
− Så lad os vende tingene lidt om. Er det ikke tankevækkende, at Danmarks førende reklamebureauer næsten altid viser en reklameløsning bygget op som en folkekomedie? Eller alternativt udvikler kommunikative løsninger, der er sjove. Hos os går vi ud fra, at virksomheder er forskellige, og derfor burde man risikofrit kunne hævde, at den kommunikative løsning for forskellige virksomheder burde se forskellig ud, ikke? Det må være virksomhedens præmisser, der afgør, hvordan kommunikationen ser ud. Ikke rådgiveren, der afgør, hvordan virksomheden ser ud.
Det kan der være noget om. Og hvad så?
− Reklame kommer af clamo på latin: Jeg råber. ”Re-klame” betyder repeteret råberi. Kommunikation kommer af commune og handler om fællesskab. Enten det fællesskab, der er i virksomheden, eller det fællesskab, der kan skabes mellem virksomheden og dens omverden. Vi tænker kommunikation her på bureauet, snarere end reklame.
Er der nogen, der bruger jer?
− Vi er i gang med et meget stort projekt for Professionshøjskolen Metropol, hvor otte uddannelsesinstitutioner fusioneres til en ny helhed. Det er en lang række uddannelser som sygeplejersker, lærere, pædagoger og radiografer, som nu bliver samlet under én identitet. Her er der mange kulturer og selvforståelser. Ud over at finde den autentiske identitet gennem næsten 40 interviews, har vi skabt workshops, hvor vi bringer centrale aktører sammen for at arbejde med identiteten. Sådan en proces tager et par måneder. Først derefter laver vi designet for Professionshøjskolen, hvilket vi er i gang med lige nu og til sidst kommunikerer vi budskaberne. Det projekt går i luften om et par måneder.
Andre projekter?
− Vi er også i gang med et meget omfattende image- og omdømmeprojekt for den københavnske busbranche. Her er stakeholderne blandt andet Movia (det gamle HT, red.), Arriva, Netbus, City-Trafik og de involverede fagforeninger. Jobbet som buschauffør har et meget dårligt omdømme. De færreste gider køre med bus, og meget få vil være chauffør. Selv om stort set alle erkender, at kollektiv trafik er godt − især i et år med en klimakonference på dansk grund − viser praksis, at kollektiv transport nærmest er sidste valg på hylden. Især hvis der er tale om bybussen. I sagens natur er det meget svært at rekruttere egnede chauffører.
− Vi indledte projektet med at interviewe en lang række københavnere om deres syn på busser og chauffører. Det gav en spændende indsigt, og den indsigt skal vi bruge til at styrke selvtilliden og selvforståelsen i branchen.
Hvad fandt I ud af?
− Vi opdagede, hvad medarbejderne er gode til. Når de er bedst, skaber de rigtigt gode oplevelser for kunderne, mens de håndterer bussen gennem myldretrafikken. Grin du bare af det, men det hører man jo ikke meget om. Og så er de gode til at integrere forskellige etniske grupper. 60 procent af de ansatte i den branche er indvandrere. Derfor er vi i færd med at udvikle et akademi, en form for skole, hvor branchen skal uddanne ledere, ildsjæle og tillidsfolk, der skal være effektive ambassadører for kvaliteterne i branchen. Ikke mange reklamebureauer udvikler et akademi, vel? Slutter Nikolaj Stagis.
Succesfuld fokusering
Tilsyneladende har fokuseringen af Stagis’ identitet været en succes. Andre nye kunder er en afdeling i kulturministeriet, der skal have kortlagt deres organisatoriske identitet og have udviklet en ny visuel identitet. Stagis arbejder også for Novozymes.
Og en af Stagis’ mere kuriøse opgaver bestod i at give OKI-printere et nyt look. I stedet for at alle printere var grå og kedelige, skabte Stagis et printerkoncept, hvor forbrugere kunne vælge mellem alle regnbuens farver, så printeren passede ind i hjemmet eller kontoret.
Stagis består i dag af seks faste medarbejdere plus en stribe freelancere. Bureauet står i dag på tre søjler: Organisationskultur, design og kommunikation (reklame og PR). Stagis oplevede en fin vækst sidste år, og forventer at vokse mindst 50 procent i 2009.