“Just when I thought I was out, they pull me back in.”
Gangsterbossen Michael Corleone, spillet af Al Pacino, tvinger replikken gennem sine sammenbidte kæber i filmen Godfather III. Efter flere forsøg på at leve et normalt, småborgerligt liv, går det op for ham, at det er umuligt at flygte fra fortiden og sine synder.
Om Steffen Hjaltelin ser noget af sig selv i Michael Corleone, skal være usagt. Men én ting har de to til fælles. For en af landets mest markante reklamemænd vender tilbage til den bureauverden, hvor han skabte sit navn og en millionforretning, der bar det.
Steffen Hjaltelin indtræder i bestyrelsen hos Soundvenue Group, der råder over kulturmediet Soundvenue og bureauet Soundvenue Studio, der før har heddet Soundvenue Creative. Den tidligere bureauboss skal blandt andet være med til at udvikle det nye bureau.
“Jeg kan bidrage til forretningsledelsen og -strategien. Der skal træffes 100 beslutninger om ugen, skal vi gå til højre eller venstre, og der har jeg en del erfaring at trække på. Det er Lasse (Lasse Kyed, Soundvenus CEO, red.), der skal træffe beslutningerne, jeg skal bare rådgive,” siger Steffen Hjaltelin og tilføjer:
“Og så håber jeg, at jeg kan komme med i nogle pitches og kalde skuddene. Det er jeg virkelig god til, og der vil jeg bare vinde. I sidste ende skaber man vækst ved at vinde pitches.”
Hans rolle bliver samtidig lidt anderledes end normale bestyrelseskonstellationer. Steffen Hjaltelin har nemlig fået et skrivebord i hjørnet af Soundvenues nye lokaler i Larsbjørnsstræde i Indre København.
“Jeg kan hurtigere tage stilling til tingene, når jeg sidder her, og jeg kan involvere mig mere end fire bestyrelsesmøder om året,” siger Steffen Hjaltelin.
“Der sker nogle ting i dagligdagen, vi ville miste, hvis det var super formaliseret,” bakker Lasse Kyed, Soundvenues CEO, op.
Et åbent marked
Det er lidt over et år siden, at den 57-årige forlod livsværket Hjaltelin Stahl.
På to årtier var det lykkedes ham at positionere bureauet som et af landets mest prisvindende og feterede blandt annoncørerne. I 2019 solgte han og partnerne hele molevitten til Accenture Song i en større millionhandel – det præcise beløb er ukendt. Tre år efter salget trådte han officielt ud.
Når han nu vender tilbage, er det ifølge ham selv ikke, fordi han har savnet bureaubranchen, men i langt højere grad miljøet og de mennesker, der tiltrækkes til det kreative arbejde.
“Jeg føler mig så latterligt meget yngre, end jeg er. Når jeg er herinde, føler jeg, at jeg er blandt jævnaldrende,” siger Steffen Hjaltelin og slår en latter op, der fylder mødelokalet.
Soundvenues nye kontorer ligger klods op og ned af Hjaltelin Stahls gamle. I en tilstødende baggård hænger stadig skilte, hvor nogen halvhjertet har forsøgt at fjerne det uddøde bureaunavn, men de sorte bogstaver træder stadig frem gennem slettelakkens sprækker.
Som bestyrelsesmedlem skal Steffen Hjaltelin være med til at professionalisere samarbejdet mellem mediet, der har 12 ansatte, og bureauet, der tæller 8.
“Hvis jeg spoler tiden 4-5 år tilbage, var jeg mest bekymret for Vice/Virtue som konkurrent. Når man kan vækste så meget, har man fat i noget. Soundvenues potentiale ligger i at have så tæt et samarbejde med et medie, der har fingeren på pulsen, adgang til kunstnerne og kendskab til en målgruppe,” siger Steffen Hjaltelin.
“Der er købere i markedet, der gerne vil forynge deres brand og associeres med miljøet her. Det skal Soundvenue positionere sig meget mere på. Hvis man spørger mange marketingdirektører, vil de ikke vide, at Soundvenue også er et bureau, og det kendskab kan jeg hjælp med at forøge.”
Lasse, hvad er den største udfordring, som Steffen kan hjælpe med at løse?
“Det er at bringe erfaring ind. Steffen kan se tingene fra medie- og bureausiden, og det er væsentligt for os at kunne forene de to ting. Den kompleksitet, der ligger i at kunne det, der har Steffen med,” siger Lasse Kyed.
Fremtidshviskerne
Selvom Soundvenue Creative skifter navn til Soundvenue Studio, er Lasse Kyed og Steffen Hjaltelin ikke bange for, at de mister kendskab. I stedet skal Creative ses som en prøveballon, der har givet en masse læring.
“Den største læring har været det potentiale, der er i markedet og ikke undervurdere, hvad vi kan byde ind med. Den viden, vi som medie har, skal vi være bedre til at pakketere og mobilisere ind i bureauet. Det skal sættes i system. Vi har tidligere taget det for givet og ikke fået sat ordentlige forretningsgange op, men det kan Steffen hjælpe med,” siger Lasse Kyed og tilføjer:
“Vi sidder med kulturaktierne og ved, hvad der går op og ned. Magien for et brand er at vide, hvor målgruppen går hen, så man ikke hele tiden er bagud, men kan være foran.”
Lasse Kyed understreger, at der ikke kommer til at være presseetiske problemer nu, hvor bureauet og mediet skal arbejde tættere sammen.
“Der er fuldstændig klare retningslinjer, og vi har altid værnet om vores medie. Det vil vi aldrig gå på kompromis med. Redaktionen underholder os allerede om, hvad der sker lige nu, men den viden kan vi mobilisere bedre, så vi kan fortælle kunderne om strømninger i eksempelvis musikindustrien,” siger han.
Før Steffen Hjaltelin grundlagde sit bureau, sad han i Politikens ledelse. Derudover har han også været bestyrelsesmedlem hos dette medie, en post han for år tilbage forlod i protest, da Markedsførings frihedsbrev var ved at ryge.
“Jeg går op i publicistisk uafhængighed. Det ændrer bare ikke på, at redaktionen kan hjælpe bureauet med at vide alt, der foregår på ungdomsscenen, og hvad der er det næste. Men bureauet skal aldrig kunne sige “skriv om det her, så bliver kunden glad”,” siger Steffen Hjaltelin.
For tiden overvejer parterne et nyt koncept, der skal give kunderne øget adgang til kulturaktierne. Steffen Hjaltelin vil nemlig tage netværksmøderne fra hans tid i bureaubranchen med over til kulturlivet.
“Jeg plejede at afholde dem, hvor virksomhedernes topledere fik analyser fra Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning-Schmidt, og dem jeg ellers kender godt. De kunne diskutere samfundet, og hvordan deres forretning passede ind. Det samme kan man gøre her og give kunderne viden om, hvor de unge går hen,” siger han.