Rigsrevisionen offentliggør kl. 16.00 i dag deres rapport om TV 2. Og den konkluderer, at direktionen med Per Mikael Jensen i spidsen og den kommercielle direktør Anders Kronborg er nogle skurke.
Den siddende bestyrelse med Niels Boserup som formand førte ikke tilstrækkeligt tilsyn med direktionen, det samme svigt har Brian Mikkelsen som daværende kulturminister gjort sig skyldig i. Og endelig får TV 2’s revision tæsk for ikke at have opdaget miseren.
Rigsrevisionens kritik udtales i en 60 sider lang rapport, der ikke indeholder et eneste regnestykke. ”Amatøragtig og værdiløs,” kalder Per Mikael Jensen rapporten, og han har formentlig ret.
Rapporten er nemlig fokuseret alene på 2007, hvor de initiativer direktionen satte i værk efter at koncernen fra 2003-2006 tjente godt 500 millioner kroner, viste sig at koste 213 millioner kroner.
Naturligvis var initiativerne dyre, og især TV 2 Radio kostede kassen. Sammen med et stigende underskud på hovedkanalen førte det til, at staten måtte låne Danmarks største kommercielle mediehus en halv milliard.
Men lad os stilfærdigt kigge på, om der er hold i anklagerne. På et punkt har især Anders Kronborg svigtet. Finansdirektøren begik en krystalklar fejl, da han skrev under på en ny lejeaftale for Teglholmen et par uger før, han forsvandt til London. Kronborgs underskrift krævede nemlig en kontrasignatur af formanden for bestyrelsen, fordi han egenhændigt ikke måtte udvide lejeaftalen for Teglholmen med 10 år.
Så vidt så skidt. Og TV 2 arbejder stadig med en intern undersøgelse, fordi Merete Eldrup, forlyder det sig, viste sig at være chokeret over Kronborgs handlinger, som det hedder sig i TV 2-jargonen. Men om Kronborgs fejl fører til noget, vides endnu ikke.
Hvem tabte penge?
Måske er det hensigtsmæssigt at rekapitulere sagen? Man bør vel indlede med at spørge, om direktionens dispositioner har påført nogen et tab?
Nej – er der vist udbredt enighed om. Og da slet ikke i samme omfang som Danmarks Radio, der efter et dokumenteret overforbrug, fik politikerne til at kaste et par milliarder kroner ned i det hul i jorden, DR gravede under koncerthuset.
Det lån på en halv milliard kroner, staten har ydet TV 2, betales jo tilbage, så skatteborgerne betaler ikke en krone for de fejl, den tidligere direktion og bestyrelse ifølge Rigsrevisionen har ansvaret for.
Hvad er så realiteterne?
Tv-stationen kom ud af 2006 med et gigantisk, akkumuleret overskud fra fire fede år. Reklameindtægterne voksede groft sagt med 15 procent årligt. Politikerne gav ved den lejlighed TV 2-bestyrelsen et klokkeklart mandat, nemlig at gøre TV 2 klar til salg. Opgaven var med andre ord at sikre, at TV 2’s værdi voksede.
Alle vidste, at digitaliseringen slog igennem fra 2009, og at de fremtidige indtægtsmuligheder lå i nichekanaler. Hovedkanalen ville tabe penge, når det analoge signal blev slukket.
Derfor var det logisk, at TV 2-ledelsen satsede på andre indtægtsmuligheder.
Ud af de mange initiativer, herunder TV 2 News og TV 2 Sport, gik TV 2 Radio fuldstændig banjo. Det burde ledelsen da have set komme? Havde den slet ikke foretaget analyser, der viste, om der var fornuft bag galskaben?
Det havde TV 2-ledelsen da bestemt. Etableringen af TV 2 Radio skete på en forudsætning om, at man kunne erobre en markedsandel svarende til den største kommercielle spiller på det norske marked, der havde 15 procent af lytterne.
Her tog ledelsen grundigt fejl, for ingen havde tænkt den tanke, at DR’s greb om radioen er så stærk, at ingen kommercielle spillere reelt har en chance på vort lille marked. Altså andre end meget lokale radio-stationer.
Det næste, man kan spørge TV 2’s ledelse om, er, om de ikke kunne forudse, at reklameindtægterne ville smelte ned fra 2007? Sandheden er vel, at ingen kunne forudse, hvor alvorlig krisen ville være. Men krisen var stor, og den kostede likviditet. Men det gør vel ikke selve strategien forkert, vel? Hvis alle virksomheder havde den viden, vi har i dag, ville verden se anderledes ud. Ingen nævnt, Peter Straarup, ingen glemt.
Bankerne sagde nej
Da TV 2-koncernen derfor løb ind i krisen, gik man til bankerne, der sagde nej til flere lån. Hvor skulle ledelsen gå hen? Til staten, der som ejer er eneste mulige långiver.
Staten var så tvunget til at sige ja til lånet på den halve milliard, men samtidig vaskede man hænder ved at acceptere en undersøgelse af TV 2 fra Rigsrevisionens hånd. Det havde man jo også gjort, da man smed milliarder ned i DR’s hul.
Der er derfor ingen tvivl om, at Rigsrevisionens 60 sider rapport er bestilt arbejde, og at vi nu får en lille, men ikke desto mindre nydelig politisk skueproces. Og den skal ende med lidt blod, ellers er skueprocesser ikke effektive.
Det giver jo politikerne alibi for at have givet lånet på en halv milliard til TV 2, og det hvidvasker indirekte den nye TV 2-ledelse, fordi Merete Eldrup & Co. jo blot kæmper ”med fortidens synder.”
Det står nærmest ordret i rapporten, der jo kun er baseret på skriftlige dokumenter fra fortiden og interviews med den nye ledelse. Den gamle ledelse − dem der kritiseres − er overhovedet ikke blev spurgt om forløbet.
Smart nok.
Men lad os vende tilbage til Per Mikael Jensens iværksætter-strategi fra 2006.
I 2008 gav TV 2’s hovedkanal et underskud på godt 150 millioner kroner. De andre aktiviteter gav et overskud på 120 millioner kroner.
Forventningerne til 2009 er et underskud på måske 300 millioner kroner på hovedkanalen, mens de andre aktiviteter estimeres til et overskud på 160 millioner kroner.
Summa summarum: Havde direktionen med Per Mikael Jensen i spidsen og med bestyrelsens accept ikke igangsat processen med nye kanaler, ville TV 2 i dag være virkelig på røven. Undskyld udtrykket.
Men nu for alle fratrådte hug af Rigsrevisionen, der i øvrigt har skabt en kommunikationsmæssig genistreg ved at klausulere rapporten til offentliggørelse fra kl. 16.00 i dag − lige før alle går på ferie. Ingen væsentlige aktører er til at få fat i, og forhåbentlig har alle journalister glemt sagen på mandag, når de kommer hjem fra sommerhusene.
Alle er glade, politikerne har fået alibi for lånet til TV 2, den nye TV 2-ledelse får positiv omtale, og ikke et øje interesserer sig for den brugerbetaling, TV 2 modtager fra 2012.
Hvis TV 2 var en virksomhed som enhver anden, ville man jo blot kræve, at den rationaliserede og fyrede for eksempel 25 procent af medarbejderne, så konkurrenterne ikke oplevede en urimelig forskelsbehandling.
Men alt det er glemt på mandag.
God Kristi himmelfartsdag.