Det er altid vanskeligt at finde de ægte cases, når man underviser dygtige studerende på landets universiteter. Shells sag omkring Brent Spar er ved at være lidt slidt. Og Greenpeace ved at være trætte af den negative retorik.
Heldigvis har vi Dong-bosserne Fritz Schur og Anders Eldrup, der excellerer i hands-on læring om kommunikationens interessante veje. Selve sagens substans holder jeg mig fra. Den er stensikkert ikke foldet ud endnu. Og når Rigsrevisionen tjekker whistleblowerens informationer, får vi forhåbentligt et storartet indblik i, hvad Dong-cheferne har plantet af udgifter under deres mange forretningsrejser på de konti, vi i gamle dage kaldte for ”Special Laundry Services” på hotel-regningerne.
Lad substansen hvile et øjeblik. Selve pressehåndteringen har til gengæld været eksemplarisk. Ganske vist kaldte Corporate Governance-faderen i Danmark, Lars Nørby Johansen, håndteringen for ”et meget uskønt forløb”, men for unge studerende er miseren fabelagtig læring.
Rent kommunikativt er sagen for så vidt ganske enkel: Et brud i en topledelse skulle kommunikeres, og alle var enige om udlægningen: ”Efter gensidig overenskomst,” hed det sig helt efter bogen. Vel i 24 timer, så brød helvede løs, og Fritz Schur åbnede for Pandoras æske.
Læs resten af blogindlægget her.