Det er præcis fem år siden the Economist havde en artikel med overskriften ”House of Cards.”
Den diskuterede de stigende huspriser fra Washington til Sydney og spurgte stilfærdigt: Mon dette overophedede marked ikke ser lidt farligt ud?
The Economist advarede om, at boblen på boligmarkedet ikke alene var en trussel mod husværdierne og friværdierne, men at ”der er en risiko for, at et boligkollaps ville trække nationale økonomier med sig.”
Men det er ikke evnen til klarsyn inden for makro-økonomi, der er årsagen til at Adage kårer Economist til årets magasin 2008. Tager man de ”mikro-økonomiske” briller på, er det hæderkronede britiske tidsskrift også i stand til at vokse.
Hvor Time, Newsweek og US News & World Report har tabt et oplag på knap 1,5 million over fem år, sælger den nordamerikanske udgave af Economist 750.000 eksemplarer om ugen, hvilket er en stigning på over 50 pct. over fem år.
Og hvis man tjekker de fire magasiners evne til at sælge annoncer, er forskellen også overvældende. Time har tabt 25 pct. af annoncesalget på et år, mens tallene for Newsweek er 25 pct. og US New er 34 pct. The Economists har til gengæld været i stand til at øge antallet af annoncer med 7 pct. på det nordamerikanske marked i løbet af det seneste år.
− Det er især the Economists evne til at give artiklerne et internationalt perspektiv, der er forskellen, mener Beth Fidoten fra mediebureauet Initiative i New York, ifølge Adage.
I forhold til konkurrenterne, der udvikler nærhedsprincippet i artiklerne, sætter Economist en ære i det globale perspektiv, og det er ”in” i disse år, mener hun.
Leaders Digest
Nu er det ikke kun indholdsmæssigt, at Economist skiller sig ud. Tidsskriftet har gennemført en bragende god kampagne i USA og Canada under overskriften ”Leader’s digest” og ”Weapons of mass deduction.”
Det er BBDO, der har eksekveret den succesrige kampagne. I de første seks måneder af 2008 solgte magasinet 10 pct. mere i løskøb end i samme periode sidste år.
Economist har også boostet abonnementerne, nemlig med 7 pct. i 2008 i forhold til 2007. I den britiske ledelse hæfter man sig ikke ved ”evnen til fornyelse,” men til at ”være tro mod egne værdier og koncepter.”
Kvalitet fornægter sig heldigvis ikke. Mon der ligger en lektie heri til danske mediehuse?
cwl