– Vi ser rigtigt meget på det personlige potentiale, når vi vurderer, hvilke 20 af de indstillede, der skal være blandt The M Talents 2021, siger Klaus Markholt-Hansen, der er partner i headhunter- og konsulentbureauet Marcher Markholt.

Firmaet står, sammen med Dansk Markedsføring og NoA Consulting, bag kåringen, der én gang om året hædrer landets dygtigste ”Young Professionals” – altså unge under 30 år, der arbejder inden for marketing, tech, kommunikation eller medier.

Hvilke kompetencer ser I særligt efter?

– Vi ser både på soft og hard skills. Altså såvel det faglige kompetenceniveau som det mere personlige, hvilket nok spiller den største rolle, når vi taler om unge talenter, og ikke om mere veletablerede profiler i branchen, siger han.

Klaus Markholt-Hansen fortsætter:

– Dertil kommer, at en personlig egenskab som evnen til hurtigt at kunne omstille sig ikke kan undgå at blive et vigtigt parameter i år set i lyset af corona-situationen.

Da de første The M Talents, der udgives som en del af The M List, blev hædret første gang sidste år, imponerede niveauet Klaus Markholt-Hansen.

– På det faglige plan er de unge talenter ekstremt stærke, når vi ser på efterspurgte områder som commerce og det digitale skill-set. Derudover var jeg virkelig imponeret over den personlige robusthed, der prægede alle de 20 udvalgte. På det parameter var de faktisk på omgangshøjde med de fem profiler, der var i spil til prisen som Årets CMO, siger han.

Indstil et talent

The M Talents skal indstilles af kolleger eller chefer, hvorefter et advisory board udvælger årets talenter, der kommer med i bogen The M List 2021.

Det sker på baggrund af disse fem udvælgelseskriterier:

Hannah Portner, Strategic Planner, AKQA, og M Talent 2020. Foto: The M Talents 2020.
  • Fagligt kompetenceniveau
  • Visionær og innovativ
  • Synlige resultater
  • Anerkendelser og vundne branchepriser
  • Personligt potentiale

Blandt de 20 udvalgte The M Talents 2020 var Hannah Portner, Strategic Planner i AKQA, og spørger man hende, hvordan hæderen har påvirket hende, så falder svaret prompte:

– Jeg oplevede en stor stigning i antallet af folk, der tjekkede min LinkedIn-profil, da listen blev offentliggjort. Derudover har det mest været mindre ting, såsom at eksisterende eller potentielle kunder havde set, jeg var på listen og nævnte det ved møder, hvor de enten lykønskede mig med det eller fortalte kollegerne det.

Hannah Portner fortsætter:

– Derudover var der en del jubel, fist bumps og high fives på kontoret. Alt sammen før Covid-19 selvfølgelig.

Der er deadline for indstillinger til The M Talents 2021 er 1. november 2020 klokken 9, og du kan læse mere om udvælgelseskriterierne og indstille et talent her.

Du kan indstille et talent til The M Talents 2021 her.

Indstil her