The One Show 2020-juryen har talt, og 37 danske shortlister er barberet ned til 18 finalists.
Det betyder, at fem danske bureauer og to produktionsselskaber kan glæde sig over at være sikre på enten en Merit (hædrende omtale) eller en af de eftertragtede Pencils (guld, sølv eller bronze) – eller måske en Grand Prix – når det internationale awardshow uddeler priser i midten af juni.
Blandt de syv danske finalist-cases skiller især én sig ud: Uitch Iscratch/No Sleeps film Voiceless Women, der sidste år blev kåret som Årets Film ved The True Award.
Casen har ganske usædvanligt vekslet syv indledende shortlister til syv finalist-pladser.
Grand Prix-vinder på spil igen
Næst flest finalist-pladser løber Virtue med: Fem af slagsen for to forskellige cases.
To for den tidligere massivt prisbelønnede case Genderless Voice, og tre for Carlings-casen The Last Statement T-shirt.
Sidstnævnte er i øvrigt efterfølgeren til adDRESS_THE _FUTURE, som i 2019 helt enestående vandt den første danske Grand Prix ved The One Show nogensinde – og den første danske Grand Prix i Cannes i 16 år.
Ved sidste års The One Show vekslede Virtue desuden sine otte finalist-pladser for samme case til seks Pencils: Tre af guld, en af sølv, to af bronze, hvortil kom to Merits.
Ud over de nævnte kan & Co., New Land, Hjaltelin Stahl og Belong også glæde sig over at være finalists med tilsamme fire cases.
Muggen burger slår rekord
På samlet nordisk plan er det blevet til 78 finalists i alt: Ud over Danmarks 18, har Finland to, Norge mønstrer otte finalister – og Sverige henter samlet set hele 50.
Heraf tager Grey-bureauet Ingo sig imponerende nok af omkring halvdelen: 24 styk. Alle for Burger King og de 23 af dem for The Mouldy Whopper, som det svenske bureau har skabt sammen med David Miami og Publicis.
Syv af de svenske finalists har i øvrigt dansk drys.
Det gælder de seks styk, der går til Forsman & Bodenfors for The E.V.A. Initiative fro Volvo Cars: En case, som danske Trine Keller-Andreasen i sin tid satte solide fingeraftryk på som Strategic Planner på det svenske bureau.
Endelig er produktionsselskabet Bacon Copenhagen krediteret for casen Taking Care of Business for Arbetsförmedlingen, som Le Bureau og Colony Stockholm står bag.
En svær pris at vinde
The One Show blev stiftet tilbage i 1973 i New York og gennemføres således i år for 47. gang.
Prisen anses i dag for at være en af verdens mest prestigefulde kreative awards. Og en af de sværeste at vinde. I 2019 modtog The One Show over 20.000 indsendelser fra 65 forskellige lande, og der blev uddelt 577 pencils.
Bl.a. fordi alle indsendelser ryger igennem et ekstra ”lag” af vurderinger: Først bliver man shortlistet, derefter gennemgår alle cases endnu en vurdering, og kommer man videre derfra, er man ”Finalist”.
Disse sorteres derefter endnu en gang, hvorefter der tildeles enten Merits (hædrende omtale), og Bronze, Sølv og Guld – og øverst oppe kommer så en Grand Prix.
The One Show-juryerne har i år udvalgt 1.669 finalister fra 46 lande, og priserne uddeles ved et online-show over to dage, 17. og 18. juni 2020.
Fire Special Awards-kategorier, herunder kategorien Cultural Driver, offentliggøres først medio juni.
Dermed kan der blive tale om yderligere to danske finalister, da Volkswagen-casen California Stays fra Belong og Copenhagen Pride-casen Q – The Genderless Voice fra Virtue er shortlistet i denne kategori.
Se alle finalister her – og en liste over de danske finalister, der altså nu er sikre på en Merit eller en Pencil, her:
Branded Entertainment:
- The Lift – & Co./NoA og New Land for Bianco
- The Last Statement T-shirt – Virtue for Carlings
Creative Effectiveness:
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
Direct Marketing:
- Black Friday (Re)sale – Hjaltelin Stahl for IKEA Danmark
Experiential & Immersive:
- California Stays – Belong for Volkswagen
Film:
- The Lift – & Co./NoA og New Land for Bianco
- Choose Your Future – & Co./NoA og New Land for Europa Parlamentet
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
Health, Wellness & Pharma:
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
Moving Image Craft:
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
- Voiceless Women – Uitch Iscratch/No Sleep for New Lives
Public Relations:
- Black Friday (Re)sale – Hjaltelin Stahl for IKEA Danmark
Radio & Audio:
- Q – The Genderless Voice – Virtue for Copenhagen Pride
- Q – The Genderless Voice – Virtue for Copenhagen Pride
Social Media:
- The Last Statement T-shirt – Virtue for Carlings
- The Last Statement T-shirt – Virtue for Carlings