Han er ikke missionæren, der holder vækkelsesprædiken eller taler dundertaler.
Hans tid vil ikke blive husket som ”Torsten-æraen”, nok nærmere som”24timer”-æraen.
Og selv om han er sælger og chef for hele salgskorpset, er han ikke shampoosælgertypen, der sparker nye døre ind.
Men hvad hans karisma savner i one-liners, sejrssange og dundertaler, har han i analyseevner, købmandskab, strategisans og sejrsvilje.
Og så har han stået i lære hos nogle af branchens ”råeste” bladfolk.
Naturligvis ligger branchens vigtigste tidsskrift – bladet Markedsføring – på hans skrivebord ; det ser godt brugt ud. Ovre på mødebordet ligger så de landsdækkende aviser, inklusive gratisaviserne, ulæste og i en sirlig række. Og til interviewaftalen med Markedsføring har han et print af notater klar til brug; pointerne krydses af, efterhånden som de overstås.
Der skal struktur i tingene.

Kalender til kolleger og familie

Orden hjalp også Jyllands-Postens bladdirektør Torsten Bjerre Rasmussen gennem det seneste års hektiske periode, fra ”islændingene” lancerede deres gratisavis-projekt og frem til nu. Som kommerciel direktør for alle Jyllands-Postens aktiviteter, og som entreprenøren der skulle banke projekt 24timer sammen, krævede det tre-fire ugentlige dage i København i startfasen.
Han lagde et skema over, hvilke dage han var på hvilke kontorer. Et fast ugesystem, simpelthen.
– Det er vigtigt, så kollegerne ved, hvornår chefen er der og kan mødes. Folk respekterede det efterhånden.
Han har i øjeblikket tre kontorer: I begge Jyllands-Postens bladhuse (Viby i Århus og Kgs. Nytorv i København) og i Politikens bladhus på Rådhuspladsen.
Derfor har SAS-flyet og Audien fungeret som det fjerde kontor, med alt for mange rejsetimer mellem landets to største byer.
– Jeg har fløjet meget. Det kan godt betale sig at spare en time hver vej, når man rejser flere gange om ugen, siger han og tilføjer:
– Det er vigtigt for familien at vide, hvornår man er der. Så man ikke skal sidde søndag aften og prøve at regne ud, hvornår man kan være hjemme.
Med to små børn fremhæver han også, at det kun hænger sammen, fordi hustruen Sanne arbejder som folkeskolelærer – på nedsat tid. Og der er åbenbart blevet tid til, at hun er gravid med arving nummer tre.

Arven fra tre chefer

Internt hos Jyllands-Posten er det arven fra tre markante chefer, som Torsten Rasmussen skal løfte:
Jørgen Ejbøl, Svenn Dam og Poul Sørensen.
De tre udgjorde hierarkiet i hans ”læretid” i mediebranchen. Fra fem år i AGA-koncernen kom han til jobbet som annoncechef for Jyllands-Posten i Østdanmark. Med ansvar for de største kunder.
Han forlod d en medie-læreplads i foråret 2000. Han skulle afprøve en karrieredrøm som selvstændig via et agentur og tre modetøjsbutikker; en meget kort karriere:
Kort efter forlod hans to nærmeste (tidligere) chefer nemlig Jyllands-Posten: Annoncedirektør Poul Sørensen for at rejse tilbage til Nordjyske Stiftstidende og en højere stilling. Og markedsdirektør Svenn Dam, der måtte forlade bageriet efter en strid med adm. direktør og chefredaktør Jørgen Ejbøl.
Dermed havde Jyllands-Posten mistet sine to vigtigste kommercielle chefer. Og derfor nåede Torsten Bjerre Rasmussen slet ikke rigtigt væk, men blev genhyret af Ejbøl og er nu bladdirektøren, der skal sørge for at sælge aviser og internettjenester og annoncer og alt det andet – og sørge for at få bragt avisen ud. Samtidig er han direktør for 24timer.
– Den arv, jeg har med fra den tid, er handlekraft og dristighed. At kende sit værd. Villigheden til at gå linen helt ud, siger han selv.
De tre ”læremestre” er stadig i høj grad i branchen: Ejbøl som bestyrelsesformand f or JP/Politikens Hus. Svenn Dam som ærkekonkurrent hos Nyhedsavisen efter en karriere med at stifte Metro-aviser i Danmark og internationalt. Poul Sørensen som kommerciel direktør i Nordjyske Medier-koncernen.
I dag hedder Torsten Rasmussens koncernchef Lars Munck, adm. direktør for JP/Politikens Hus. Og Munck har en anden ledelsesstil i forhold til den, der herskede under JP-direktionen Dam/Ejbøl.
– Jeg har været privilegeret ved at have haft vidt forskellige cheftyper. Man finder ud af, at der kan opnås resultater på mange forskellige måder. Man skal finde sin egen stil og tage det med, som man selv kan og vil bruge.

Fra topstyret til fladere

Torsten mærkes ikke på samme måde i organisationen, som forgængeren Svenn Dam mærkedes; Svenn kunne råbe op og råbe højt og bruge sin person, og han blandede sig gerne på tværs af kommandovejene; nu er stilen og tiden en anden. Det er fede tider i dansk erhvervsliv, og dygtige folk kan hurtigt få andet job.
JPs kommercielle afdelinger er ændret fra ret topstyre t til en noget fladere organisation af bladdirektøren og hans souschefer, der står for hhv avissalg, annoncesalg, økonomi, markedsføring, elektroniske medier.
Noget af det, der nævnes internt, er, at annoncesælgerne arbejder med prisfastsættelsen på egne kunder og kan træffe flere beslutninger selv, noget der i højkonjunkturen er med til at holde på medarbejderne. JP har relativt lav personaleomsætning og høj jobtilfredshed.
– Ja, vi har haft en stabil medarbejderstab. At være i dagbladsbranchen kræver et langt sejt træk.
Da Markedsføring spørger, hvad grafik og kurver på flipover-tavlen lige uden for kontoret betyder, ved han det ikke engang; arbejdet er decentraliseret af den ellers nysgerrige chef. Men han gætter på ”noget med påskeavis-annoncerne”; sælgerne kan bekræfte, at gættet var rigtigt, og byder på et chokoladepåskeæg.

Tillært vildskab

Nære kolleger – tidligere og nuværende – forstår godt, at Torsten Rasmussen er blevet så højt placeret i JP/Politiken-koncernen.
Den vildskab, dristighed og handlekraft, som manglede, har han i nogen grad lært sig.
Han ejer ikke den dér krigslyst, hvor man fører krig for krigens skyld og med krigsretorik.
– Men selve kampen er interessant, siger han og fortsætter: – Jeg har det ikke godt med dovenskab og uudnyttede evner. Jeg forlanger ikke, at alle går ind i virksomheden på samme måde. Men jeg er firmaets mand.
Efter at have læst denne artikel inden tryk, skriver han i en email:
”Jeg finder også min egen person uendelig ligegyldig i den nuværende situation. Det afgørende er JP/Politikens hus og ikke mindst 24timer og Jyllands-Posten.”
– Jeg fejrer ikke sejrene nok. Jeg ville gerne være bedre til det med at fejre, bare i kort tid. Men jeg har altid et ”men”.
– Intet nyt er godt nyt: Hvis du ikke hører fra mig, skal du regne med, at alt er godt. Sådan er min stil. Jeg ville godt være bedre til at påskønne det gode. For eksempel her ved påskesalget, som er så enormt vigtigt. Og når der kommer nye ansatte, som ikke kender mig.


Andre om Torstens styrker:

Synlig.
Vellidt.
Ordentlig.
Analytisk.
Nysgerrig.
Sympatisk.
Kompetent.
Dygtig forhandler.
Strategisk; ser langt.
Kommunikerer godt.
Fra Holstebro; panikker ikke.