Vi bruger medier som aldrig tidligere. Nettet, tv og radioen bruges på et utroligt højt niveau, viser DR’s Medieforsknings årlige opgørelse for medieforbruget i 2011. Vi ser tv i 3 timer og 18 minutter dagligt, lytter til radioen i 2 timer og 1 minut, begge dele stort set på samme niveau som i 2010.
Det store spring finder vi inden for net-forbruget, hvor en fjerdedel af danskerne i 2011 brugte nettet dagligt via mobilen (28 pct.). Det er en fordobling i forhold til 2010. Efterhånden er det kun 11 pct. af os, der aldrig benytter sig af web-tjenester, mens tre ud af fire danskere er på nettet dagligt. Kun halvdelen af danskerne gjorde det i 2005.
Det er især danskere under 40 år, der bruger nettet, og inden for den gruppe er det især mænd i større byer, der er storforbrugere. Undersøgelsen understøtter Danmarks Statistiks undersøgelser, der viser, at 60+ gruppen er den eneste, der er markant mindre på nettet end resten.
Facebook (78 mio.) og Google (34 mio.) har langt de fleste danske besøgende, og tilsammen optager de en tredjedel af vor net-tid. Ser man på de 15-25 årige er de to internationale sites ansvarlige for over halvdelen af net-tiden. De 10 mest besøgte sites får godt halvdelen af det samlede besøgstal.
Kigger vi på top-10 over web-sider, er Ekstrabladet.dk det største rent danske (30 mio.), mens TV2.dk (21 mio.), bt.dk (18 mio.), dr.dk (16 mio.) og dmi.dk (16 mio.) lukker listen over top-10 sites. Højdespringerne er bt.dk (+29 pct.), men også politiken.dk (+20 pct.), berlingske.dk (+14 pct.), jp.dk (+10 pct.) op eb.dk (+8 pct.) rykkede gevaldigt hen over 2011.
Ser vi på de kommercielle muligheder, er der stor uenighed om fordelingen af annoncekronerne. Tror man på DRRB’s tal, er tv stadig langt det største kommercielle medie med nettet på andenpladsen, men tror man på Reklameforbrugsundersøgelsen, er online i dag det største kommercielle medie med 28 pct. af reklamebudgetterne.
Der er dog ingen tvivl om, at online er eksploderet de seneste fem år, og at det især er de trykte medier, der bløder. Til gengæld er de store bladhuse ”reddet” i den forstand, at de har rigtig godt fat i læserne via web-tjenesterne, men der er stadig markante prisforskelle på net- og printpriserne, og derfor er der et stykke, før økonomien i nettet udligner tabet på print.
Ser vi på online isoleret, går halvdelen af annoncekronerne til Google og en ikke ubetydelig del til Facebook, men de tal er behæftet med en ekstrem usikkerhed. Det er tankevækkende i den forbindelse, at de to største medier, der lever af slogans som åbenhed og gennemsigtighed og demokratisering af information, er de i særklasse mest hemmelighedsfulde, når det drejer sig om indsigt i økonomien.
Vi folder DR Medieforsknings undersøgelse yderligere ud i næste uge.