Diesel, Levi’s eller et par billige cowboybukser. Danske tweens er næsten ligeglade. De er nemlig ikke nær så nemme ofre for reklameindustrien, som marketing-strategerne går og tror. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU).
– Reklamefolket og vores egen forbrugerombudsmand har en overdreven forestilling om, hvor kraftigt reklamer virker på børn i 8-12-årsalderen – de såkaldte tweens, siger marketingeksperten Lars Pynt Andersen, lektor ved SDU, til MetroXpress.
Gennem 48 dybdeinterview har han og forskerkollegerne undersøgt danske tweens’ forhold til reklamer.
– Hvis barnet fokuserer meget på mærkevarer, skal forældre ikke skyde skylden på reklamerne, men kigge sig selv i spejlet. Børnene er nemlig lige så gode til at gennemskue reklamernes fordrejninger og overdrivelser, som forældrene er. Det påvirker børnene langt mere, hvis forældrene hiver ungerne med ind i dyre livsstilsbutikker med mærkevarer på hylderne, siger han.
For mange af børnene handler det mere om at ramme en bestemt tøjstil. Om tøjet er købt i en mærkevarebutik eller i H&M, betyder ikke så meget. Og det er dårligt nyt for mærkevareproducenterne, der ifølge Lars Pynt Andersen netop har forsøgt at definere de 8-12-årige som unge superforbrugere af mærkevarer.
– Da de ikke kunne sælge mere til teenagerne, opfandt de tweens som en selvstændig forbrugergruppe, der er blevet opdyrket som et særligt lukrativt marked. Men de er altså ikke nær så nemme at manipulere, som man skulle tro.«
Bekymringen bør i stedet rette sig mod reklamer rettet mod børn i 3-8-årsalderen, påpeger Lars Pynt Andersen:
– De reagerer meget kraftigere på reklamer. Så hvis man ønsker at sætte ind mod børnereklamer, er det denne gruppe, der skal beskyttes, siger han.
Læs mere om livsstil og luksusforbrug i næste nummer af Markedsføring, der udkommer på tirsdag.
cwl