To nye danske undersøgelser foretaget uafhængigt af hinanden viser, at de meget benyttede tilfredshedsundersøgelser, som bruges til evalueringer af hospitalsophold, kurser, kantiner m.m er meget dårlige.
Ph.d. Nicolai Kristensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet har analyseret testresultater på 3.500 kursister, indsamlet før og efter de tog på efteruddannelse, og konklusionen er entydig.
– Man kan ikke bruge tilfredshedsmålinger til at sige noget om, hvad folk har lært. Det er ikke er en god måde at evaluere på. Det siger noget om kursisternes tilfredshed, men intet om, hvor meget de har lært, siger Nicolai Kristensen til videnskab.dk
Nicolai Kristensens konklusion bakkes op af en undersøgelse fra Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden, der har undersøgt tilfreds blandt patienter.
– Hvis folk føler, at lægen har været god til at informere og kommunikere og medinddrage patienten, kan man komme ud for, at folk der har oplevet deciderede lægefejl alligevel svarer, at de har et samlet positivt indtryk af indlæggelser på sygehuset. Der er ikke nogen dokumenteret sammenhæng mellem patienternes tilfredshed og behandlingsresultatet, siger Morten Freil, der står bag undersøgelsen.
Både Nicolai Kristensen og Morten Freil påpeger, at man sagtens kan bruge tilfredshedsundersøgelser. Man skal bare være klar over, at de kun siger noget om netop tilfredshed.
Ifølge Venstres videnskabsordfører, Malou Aamund, sørger politikerne i Folketinget allerede for at inddrage andre målinger og tilgange, når de for eksempel diskuterer uddannelse på universiteterne
– Konkret har regeringen en plan om, at man får brugerundersøgelser for de studerende for at se, om de er tilfredse med deres studium. Der kan man meget let havne i den situation, at de er meget tilfredse, men alligevel kunne lære langt mere, end de gør. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at kvalitet også er mange andre ting, og det her er en god pointe på den måde, at man skal passe på, at man ikke bare stirrer sig blind på tilfredshedsundersøgelser og tror, de er fyldestgørende, mener Malou Aamund.
ac