Martin Lindstrøm rejser verden rundt med et hovedbudskab: At skrækkampagnerne på for eksempel cigaretpakningerne øger cigaretforbruget blandt rygerne. Og at det givetvis også lokker ikke-rygere til at prøve det dødelige rusmiddel.
− Det er vi sådan set enige i. Når vi ser en cigaretpakke svarer det groft sagt til, at vi ser et køleskab og får lyst til at spise. Når der overhovedet eksisterer kommunikation, der minder unge mennesker om rygningen som en mulighed, er der al mulig grund til at tro, at her ligger en fristelse, uanset hvor megen død, der følger i kølvandet, siger Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.
− Det ideelle ville være, hvis man aldrig så en tobaksvare. Hvad man ikke ser, får man heller ikke lyst til − hvis jeg skal formulere det lidt firkantet. Vi ved jo, at vi mennesker foretager cirka 200 valg hver dag, når det drejer sig om at putte noget i munden. Og det er jo indlysende, at vi vælger flest varer, der sender os indbydelsen til et forbrug. På den lange bane tror jeg, at rygningen ville forsvinde, hvis enhver form for kommunikation om rygning forsvandt fra det offentlige rum, fortsætter Inge Haunstrup Clemmensen.
Den bedste reklame for rygning er at indrette rygerum i for eksempel hoteller og restauranter, der er lækre, og hvor alt, herunder sofaer, dekorationer, lamper og anden udsmykning, signalerer råhygge, overskud, ”in-sted” og ”fremme i skoene.”
Alle de tilstedeværende i det rum er reelt ambassadører for tobaksindustrien.
− Når man har succes med budskabet om, at rygning er nærmest lig med ”at hygge sig” og ”have det rart” er det indlysende, at både unge og ikke-rygere bliver nysgerrige. Vi kunne lære meget af tobaksindustrien, når vi taler om reklame for egne budskaber, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
Har I så tabt kampen?
− Nej, overhovedet ikke, men der er jo en helt speciel udfordring ved at fortælle om rygningens skadelige virkning. Lungekræften opstår jo ikke i det øjeblik, man tager et sug af cigaretten. Ser man en trafikulykke, er der blod og lemlæstelse og død på vejen med det samme. Rygningens sygdomme og død opdager ingen, mens de ryger. Så det er svært at forbinde rygningen med alle de skadelige virkninger.
Hun forsætter:
− Desuden er det indlysende, at når man ser en cigaretpakke, så får vi rygerne en umiddelbar fornemmelse af, at ”her har vi noget, der lindrer mine abstinenser.” Og det afkoder rygerne, uanset hvor megen information de får af rygningens skadelige virkninger.
Hvis det er kendsgerningen, bør man så droppe skræk-kampagnerne?
− Det kan man jo ikke. Vi har en pligt til at informere om, at rygning har skadelige virkninger. Det budskab virker trods alt over for mennesker, der endnu ikke har prøvet at ryge. Men skræk-kampagner kan ikke stå alene. Vi burde også fortælle historien om, hvor dejligt vi får det, når vi er holdt op med at ryge. Der er rigtig mange gode grunde til ikke at ryge, der rækker langt videre end sygdom og død, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
Martin Lindstrøm gæster i disse dage Danmark. Ved seminaret i Århus mandag deltog 179 mennesker, mens tallet i København lå på 245.
Hans bog, Buyology, der behandler bl.a. skrækkampagners ”gavnlige” virkninger for tobaksforbruget, er udkommet på Børsens Forlag.