Der er hverken kroner-øre-fokus eller return-on-investment-snak på programmet, når Lene Hjorth fortæller om BRFkredits ”På Tværs”-projekter. Projekterne hører hjemme i kategorien Corporate Social Responsibility (CSR), og sådan er dét.
Omvendt er både hun og BRFkredit naturligvis bevidste om, at der ligger et element af markedsføring i det. Det er bare ikke det, der er det vigtigste.
– Vi vil ikke bare være pengetanken, der kommer og sætter en pose penge sammen med vores logo og går ud af døren igen. Vores mål er at være tæt på kunder og beboere. At gøre en forskel i boligområder og boligforeninger, hvor vi i øvrigt naturligt har vores forretninger, siger Lene Hjorth.
Det er det forretningsområde i BRFkredit, der hedder Støttet Byggeri, der står bag projekterne.
Hvert projekt varer typisk mellem 1-5 år, og siden 1999 er det alt i alt blevet til en 11-12 stykker i bl.a. Albertslund, Kolding, Brønderslev, Nykøbing Falster, Ålborg, Roskilde og Sønderborg.
Projekterne har typisk til formål dels at skabe øget trivsel og engagement hos beboere i boligområder med sociale udfordringer. Der kan f.eks. være problemer med hærværk, ønsker om en mere forskelligartet beboersammensætning, marginaliserede beboergrupper og andet.
Dels at etablere dynamiske lokale samarbejder, som kan være med til at integrere de udvalgte boligområder mere i de lokalsamfund, som de er en del af. Det sker bl.a. gennem et samarbejde mellem boligforeningerne, beboerne, lokale virksomhede r, kommuner osv.

Rejsende chef

Selv rejser Lene Hjorth som projektchef landet tyndt for at følge og deltage i projekterne. For tiden bliver det til i hvert fald en gang om måneden i Ålborg og 2-3 gange om måneden i Kolding. Plus det løse. Og engagementet er også til at tage og føle på hos hende.
– Det er sjovt, det er kreativt – og det skaber masser af ret så utraditionelle netværk på tværs af boligforeninger, designere, arkitekter, beboere, masser af private virksomheder, kommuner, myndigheder, byplanlæggere osv, fortæller Lene Hjorth.
Lene Hjorth og hendes kolleger i BRFkredit – for projekterne involverer hele huset – lægger vægt på, at det socialt igangsættende i projekterne er det væsentligt. Lidt ligesom enzymerne i vaskepulveret. Og så trækker man sig ikke ud før projektet er bæredygtigt.
– Det er intentionen, at de lokale projekter skal fortsætte, selvom BRFkredit på et tidspunkt langsomt trækker sig ud af det. På den måde vil de enkelte projekter kunne leve videre og vokse med nye initiativer længe efter, at vi har ”sluppet tøjlerne” og taget fat på et nyt projekt i en ny by, forklarer Lene Hjorth.

Markedsføring? Nnn..Tja…

Lene Hjorth vil ikke decideret kalde ”På Tværs”-projekterne for markedsføring. Hellere noget i retning af et konkurrenceparameter, der går hånd i hånd med socialt ansvar.
– Det er jo ikke traditionel produktmarkedsføring og heller ikke branding i snæver forstand. Vi ser det som et skridt videre end disse to begreber. Vi går jo ikke ud og skaber umiddelbar låneinteresse med fokus på vores realkreditprodukter her. Det er snarere aktiviteter, som skaber relationer, netværk, synlighed – og ja, selvfølgelig også goodwill for BRFkredit, siger hun.
BRFkredit vil ikke sætte tal på, hvor mange penge, selskabet årligt bruger på de forskellige aktiviteter under ”På Tværs”-projektet. Men at det har en høj prioritet i selskabet hersker der ingen tvivl om. Alene i årsrapporterne bruges gennemsnitlig 6-7 sider på at fortælle om et udpluk af projekterne.
– For os handler det om at være tæt på kunderne og opbygge relationer i de pågældende områder. At positionere os ud fra andet og mere end kvalitet, pris og service. Men selvfølgelig tror vi da også på, at projekterne skærper vores profil og skaber goodwill omkring BRFkredit – især fordi vi engagerer os aktivt, og fordi vi med projekterne siger noget om, hvad der betyder noget for os, siger Lene Hjorth.
@bt: – For os handler det om at være tæt på kunderne og opbygge relationer i de pågældende områder. At positionere os ud fra andet og mere end kvalitet, pris og service. Men selvfølgelig tror vi da også på, at projekterne skærper vores profil og skaber goodwill omkring BRFkredit – især fordi vi engagerer os aktivt, og fordi vi med projekterne siger noget om, hvad der betyder noget for os, siger Lene Hjorth.


Multihuse, mentornetværk og netcaféer

”På Tværs-projekterne spænder over mange forskellige aktiviteter. Her er et par eksempler:

I Haslev blev en række tomme kælderlokaler under Haslevs almene bebyggelse Frøgården i 2002 med h jælp fra byens erhvervsliv, kommune, foreninger, Lejerbo og beboerne selv omdannet til et fast samlingssted med netcafé og andre aktiviteter.
I Roskilde fik Rønnebærparken og Æblehaven som et af de første ”På Tværs”-projekter ændret deres image fra at være steder stort set kun politiet turde besøge til at være eftertragtede lejligheds-komplekser med i dag op til tre års ventetid.
I Kolding har man – efter stor succes med at løfte boligområdet Fjordparken – involveret sig i at opbygge et mentornetværk i boligområdet Munkebo. Målet er at skaffe job til etniske kvinder gennem et mentornetværk med deltagelse af danske kvinder fra det lokale erhvervsliv.
I Sønderborg arbejdes i øjeblikket på et multihus, tegnet af arkitekt Henning Larsen, som skal bygge bro mellem boligområdet Stenbjergparken og resten af nabolaget. Hvis forventningerne holder stik, bliver det første spadestik til multihuset taget omkring september 2007 og det færdige resultat skulle så gerne stå klar sommeren 2008.




BRF Kredit – bygger på brand…

I sommeren 1795 bredte der sig i en brandstorm fra Holmen ind over Københavns dengang 100.000 indbyggere. Det brændte i næsten to døgn, og 25.000 københavnere blev hjemløse. Heldigvis var det i begyndelsen af sommeren, og der kom hurtigt gang i genopbygningen, bl.a. fordi man denne gang havde en brandforsikringen i modsætning til den forrige storbrand i 1728. Brandforsikringsselskabets formue var dengang på to millioner rigsdaler, men ødelæggelserne ved branden i 1795 blev opgjort til 4,6 million rigsdaler, så der var et markant behov for yderligere kapital til genopbygning af byen. En gruppe velhavende københavnere slog sig derfor sammen og oprettede den første kreditforening i kongeriget. Den kom til at hedde Kreditkassen for Husejerne i København, og formålet var at skaffe kapital til genopbygningen. På to år blev der bygget ikke færre end 1.132 nye ejendomme. Kreditkassen fusionerede omkring 175 år senere med den langt yngre Byggeriets Realkreditfond og blev til BRFkredit.
Som et kuriosum kan nævnes, at Kreditkassen havde et udpræget socialt sindelag. F.eks. gav man afslag til låneansøgere, som man mente selv var i stand til at løfte den økonomiske side af nybyggeriet…