Gorilla Media fik ved sin etablering tidligere på året et vaskeægte viralt hit med videoen #JegEr Dansk, der problematiserer, hvad danskhed egentligt er.
#JegErDansk blev i løbet af få dage vist over tre mio. gange, opnåede et reach på over fem mio. og blev delt over 30.000 gange på Facebook. Dertil kom langt over 22.000 reaktioner på filmen, der skabte debat såvel nationalt som internationalt.
For nylig kunne vi så berette, at #JegErDansk er i spil til en af det anerkendte britiske medie The Drums Social Buzz Awards, og nu er endnu to finalepladser ved en stor international award kommet i hus.
Denne gang ved Shorty Social Good Awards, hvor filmen er nomineret to kategorier: Best Social Justice og Best Public Service Announcement (PSA).
Det er anden gang, at awarden uddeles, og #JegErDansk er oppe i mod hårde konkurrenter.
Eksempelvis er en af de helt store vindere ved årets VM i reklame, eller Cannes Lions, Fearless Girl i finalen i fem kategorier, heriblandt en af dem, hvor Gorilla Medias danskhedsfilm er nomineret.
Om det bliver til en dansk pris ved awarden afgøres den 15. november i New York.
Du kan se alle de fine finalearbejder her, og gense den tankevækkende #JegErDansk film her: