Et centralt punkt i den kongelige branding- og kommunikationsindsats er, at Kongehuset skal samle danskerne. Det skete blandt andet i forbindelse med prins Henriks død, konstaterer kommunikationschef, der også noterer sig, at der undervejs også opstod et mere nuanceret billede af prins Henrik.

Det sker i et stort interview, hvor Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, tager Markedsføring med ind i det kongelige maskinrum for kommunikation og branding. Det sker inden det, hun beskriver som ”et helt særligt år”, der har vist, at ”Kongehuset samler”, slutter. 

LÆS OGSÅ: KONGEHUSET OM FREDERIK PÅ SCENEN: VI MÅ GERNE OVERRASKE

Hun henviser blandt andet til dagene efter prins Henrik, der i årevis havde delt vandene i visse befolkningsgrupper, 13. februar gik bort. 

Den kommunikative indsats var todelt: Kongehuset inviterede pressen indenfor, og der skulle leveres til egne kanaler, hvor formålet var at give ”danskerne mulighed for at følge med.” 

- Med Dronningen i spidsen tror jeg, alle tog del i en sorg. Og i forløbet opstod et noget mere nuanceret billede af en prins’ betydning gennem det virke, han havde haft, end vi har set tidligere, siger Lene Balleby, der fortsætter: 

- Det var et strategisk valg at arbejde så udadvendt, som vi gjorde. Det, tror jeg, var en god investering, hvis man kan sige det sådan. Jeg tror, at vores indsats var med til at samle, fordi alle kunne følge med i, hvad der skete. Men danskerne kom også tættere på en families sorg, end de ellers ville være kommet og har været før. 

Samtidig fik man, påpeger Lene Balleby, ”et indblik i, at der bliver arbejdet herinde”, hvilket også er ”vigtigt for et kongehus”.

LÆS OGSÅ: KONGEHUSET: SÅDAN BRUGER VI DE SOCIALE MEDIER

War room

Pressen blev løbende orienteret via Kongehusets hjemmeside, som var stedet, hvor faktuelle oplysninger blev lagt ud. På dag et blev der holdt pressemøde. Siden fulgte flere. Formen og den todelte kommunikation gav ”ro på bagsmækken”, selv om dagene var lange. 

- Min afdeling fungerede som et ”war room”, og i ledelsen var vi en styregruppe, som mødtes morgen og aften. Vi var hele tiden i tæt koordination med hinanden, de mange aktører og selvfølgelig den kongelige familie om, hvad der skulle ske og kommunikeres, siger hun til Markedsføring. 

Hvor konkret er du i sådan en situation? Sagde du fx, at det ville være godt, hvis den kongelige familie gik ud og så på blomsterhavet foran slottet? 

- Her i huset er vi gode til forberedelse, men selvfølgelig opstår der også situationer og muligheder, hvor vi taler om, hvad der skal gøres og ikke gøres, men også her er det vigtigt at sige, at den kongelige familie er drevet af pligten og ansvarsfølelsen i deres hverdag. Også når der er tale om dødsfald, siger Lene Balleby. 

Svære episoder

Hun forklarer, at der var nogle episoder inden prins Henrik blev erklæret syg, som ”ikke var nemme at håndtere.”

Hun henviser her til ”beslutningen om, at han ikke ville begraves ved siden af Dronningen og episoden på Cayx.”

- Der blev stillet en masse diagnoser derude. Nogle – også journalister – sendte mig links til hjemmesider, hvor jeg kunne læse om sygdommen. Og efterfølgende undrede nogle sig over, hvorfor vi ikke bare havde meldt noget ud om prinsens sygdom før, siger Lene Balleby til Markedsføring og fortsætter: 

- Der er jeg nødt til at sige: Vi gik ud inden for 48 timer efter, vi fik diagnosen. Der opstod en myte om, at vi bare kunne have sagt noget. Men der var ikke noget at sige, før vi rent faktisk gjorde det.

LÆS OGSÅ: KONGEHUS-CHEF: MED SOME KAN VI DRÆBE MYTER