Omtale i traditionelle medier opfattes meget troværdigt, og du kan komme langt med en lille indsats. Men hvordan kommer du i gang med at arbejde mere med PR i din marketingstrategi?

Nanna Hyldgaard Hansen, erfaren PR-specialist, tilbyder dig en workshop, der dykker ned i, hvordan du kan opnå synlighed i radio, tv, dagblade, magasiner og andre medier. 

Opbyg dit eget pressenetværk
Fra at identificere din virksomheds unikke historie til at kontakte journalister og give gode interviews, vil dette kursus udstyre dig med de nødvendige værktøjer til at trænge igennem med din virksomheds budskaber, samt opbygge dit eget pressenetværk.

Indhold på PR-kursus
Målgruppe og virksomhed: Få afklaret hvem du vil tiltrække, og hvad der er relevant ved din virksomhed eller organisation.
Presseomtale vs. annoncering: Forstå hvorfor presseomtale er værdifuldt, og hvordan det adskiller sig fra betalt annoncering.
Identificering af særlige historier: Lær at finde og præsentere din virksomheds unikke historie på en måde, der fanger medierne og målgruppen.
Pitching til pressen: Skriv en kort og klar pitch, der fanger journalisters opmærksomhed.
Interviewforberedelse: Få praktiske tips til at forberede dig på interviews og håndtere kritiske spørgsmål.
Mediekontakt: Hvordan og hvornår du skal kontakte medierne for størst sandsynlighed for omtale.
Netværksopbygning: Opdag hvordan du kan opbygge et netværk i mediebranchen til fremtidig brug.

Fokusområder:
Lokale Medier: Lær at udnytte de lokale medier til din fordel.
TV og Radio: Få indsigt i hvordan du kan levere gode live-interviews.
Aviser og Magasiner: Forstå hvordan du kan komme mere i dybden i trykte medier.
Branchemedier: Opdag hvilke nichemedier, der kan være de helt rette for din virksomhed.
Sociale medier: Bliv inspireret til, hvordan omtalen kan bruges på virksomhedens egne sociale medier. 

Hvad gør dette PR-kursus særligt?
📝 Opgaver og kompetenceudvikling: Mellem undervisningen får du opgaver, der får dig i gang med at tænke i presseomtale og historier. Kombinationen af viden om medierne og dit arbejde med opgaverne gør, at du kan igangsætte dit PR-arbejde allerede dagen efter kurset.
🔥 Unik indsigt i presseverdenen: Aviser, magasiner og blade kan føles som en verden for sig selv og kun for de få. Men det behøver ikke være svært at få omtale. Du får her en unik indsigt i, hvordan journalister tænker og arbejder.

" Det bedste kursus i PR, jeg har været på. Super relevant og med et højt fagligt niveau. Nanna kom omkring alle væsentlige indgange til medieverden og gav gode eksempler og tips, der er til at gå til. Jeg har allerede givet mit første interview til et dagblad.
Marie-Louise Hansen, Kommunikationsmedarbejder

Nanna Hyldgaard Hansen

Uddannet journalist og PR-specialist med 15 års erfaring fra mediebranchen. Nanna har hjulpet talrige virksomheder med at få omtale i både nationale og lokale medier. Nanna har selv skaffet maksimal omtale af sine egne tre bøger ”Lev for det halve”, ”Rig på tid” og den seneste ”Staycation Danmark med børn”.