Hvordan forbereder du bedst et projekt, så du kan gennemføre det professionelt og gnidningsfrit? Hvilke redskaber og metoder kan du arbejde med, og hvordan sikrer du et optimalt samarbejde mellem alle interessenter i projektet?
Deltag på dette kursus og få metoder til at udvikle dig som projektleder og værktøjerne til at styre dine projekter og kampagner effektivt i mål. Vi har plukket de elementer ud af projektlederkataloget, som er særligt relevante for marketingprofessionelle.
Udbytte:
- Du får et indblik i forskellige projekttyper og -metoder
- Du lærer at anvende forskellige projektredskaber
- Du får indsigt i krav og forventninger til dig som projektleder
- Du får værktøjer og tjeklister til at styre kampagner/projekter optimalt
- Du lærer at styrke dit samarbejde med projektets interessenter
- Lær andre at kende, der arbejder med lignende udfordringer og udvid dit netværk
Målgruppe: Alle, der arbejder med at lede eller assistere på store som små projekter inden for markedsføring. Et projekt kan fx handle om udarbejdelse af en ny marketingplan, en ny kampagne, events, produktion af diverse trykte materialer eller noget helt femte.
Program
Kl. 9.00 – 12. 00 Rundt om projektledelse
Kurset indledes med en tur rundt om forskellige projekttyper og -metoder og dykker ned i hvorfor detailplanlægning er essentielt i nogle projekter, og helt forfejlet i andre. Henrik sætter spot på, hvorfor projektledelse er vigtig – også på små projekter – og hvordan man bedst kommer i gang. Vi går i dybden med målafklaring, risiko- og interessentanalysen – tre ofte oversete, men essentielle discipliner, når man vil gennemføre succesfulde projekter. (Pauser undervejs)
Kl. 12.00 – 13.00 Frokost
kl. 13.00 – 16.00 Hvordan styrer du et projekt/kampagne optimalt?
Du bliver guidet igennem alle projektets faser. Du får konkrete værktøjer og tjeklister til at styre et projekt optimalt. Du får desuden insights til hvordan du sikrer det optimale samarbejde med alle typer af interessenter, samt hvordan du holder styr på og sikrer fremdrift.
Kl. 16.00 Tak for i dag
Praktik
Afholdes:
Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104, 8260 Viby J
Kontakt Camilla Radén-Rygaard, crr@markedsforing.dk