På seminaret vil du få de vigtigste takeaways fra de nyeste afgørelser fra Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden m.fl. samt blive klogere på de seneste vejledninger på området blandt andet vejledningen om målrettede budskaber til brugere af sociale medier.

Vi vil blandt andet komme omkring følgende spørgsmål, som du kan få brug for at tage stilling til i forbindelse med jeres markedsføring:

  • Må man videregive persondata med henblik på markedsføring?
  • Hvad skal man være opmærksom på ved køb af leads?
  • Hvad gælder for målrettet markedsføring på de sociale medier?
  • Hvorfor er det vigtigt at have styr på grænseoverflader ved spamregler, GDPR og cookieregler? Og skal samtykke være løsningen på det hele?
  • Hvilke dokumentationskrav stilles der, og hvilke aftaler skal der indgås for at sikre, at digitale markedsføringsaktiviteter er lovlige?
  • Og hvordan er det lige med AI og GDPR?

Kromann Reumert specialisterne Partner Birgitte Toxværd og Director/Advokat Daiga Grunte-Sonne guider dig igennem de vigtigste overvejelser og klæder dig på til at møde potentielle fremtidige GDPR-udfordringer.

Partner Birgitte Toxværd, Kromann Reumert, med speciale inden for markedsførings-, forbruger- og databeskyttelsesret.
Director og advokat Daiga Grunte-Sonne, Kromann Reumert, med speciale indenfor markedsførings-, forbruger- og databeskyttelsesret.
" Tak for et virkeligt godt seminar – Daiga er en virkelig god formidler og indlægsholder.

Afholdes hos:

Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5, 2100 København Ø