Dette kursus er skræddersyet til dig, der både har brug for at få afklaret din forretnings strategiske tilstedeværelse på Instagram samt dig der har brug for helt konkret hands-on erfaring.
Formålet med kurset er at gå i dybden med brugen af Instagram ud fra et virksomhedsperspektiv, så du, som deltager får et indgående kendskab til mediets muligheder og begrænsninger. Du får konkret inspiration til, hvordan du kan gå hjem og arbejde strategisk med Instagram og begynde at skabe engagerende og levende virksomhedshistorier med en høj billedkvalitet, der aktivt engagere slutbrugerne uagtet om du er en organisation eller en virksomhed.
Første del af undervisningen har fokus på at klæde dig på, så du får styr på jeres strategi, og vi tager udgangspunkt i to af de virksomheder, der deltager på dagens kursus. Anden del af kurset har fokus på en mere praktisk tilgang, hvor du får konkrete tips til, hvordan du kan få løftet dine færdigheder indenfor fotografi, så du selv kan dele billeder, der er iøjnefaldende i mængden af billeder, der hvert sekund bliver delt på Instagram.Kurset giver dig både den strategiske viden, og værktøjerne til at bruge Instagram personligt, i din virksomhed eller organisation efterfølgende.
" Kurset var både rammesættende på et strategisk plan med så mange gode fifs, samt med læring om, hvad det gode billede på IG er.Tidligere deltager på kurset
Indhold på del 1:
- Instagram introduktion med gennemgang af vigtige funktioner (bio-profil, hashtags, og performance m.fl)
- Strategiske overvejelser i forhold til din brand’s tilstedeværelse på Instagram
- Målgruppeovervejelse
- Brugernes adfærd på Instagram
- Instagram Shopping – personificeret digital markedsplads
- Case eksemplar med afsæt i 2 virksomheder
- Contentstrategi
- 5 konkrete tips til at arbejde strategisk med Instagram
Indhold på del 2:
- Principper for det visuelle, komposition af IG-billeder
- Hvordan arbejder man med telefonen
- Visuel øvelse – vi tager billeder
- Redigering af billeder
- Værktøjer til redigering – hvilke apps skal du bruge
- Post af billeder på Instagram brug af hashtags, captions etc.
- Reels – videofeature designet til at skabe visuelt engagerende og letfordøjelige videoer til dine følgere
Målgruppen:
Forløbet er skræddersyet til dig, der sidder med det daglige ansvar for virksomhedens kommunikation, marketing og service på jeres digitale kanaler. Du arbejder dagligt med sociale medier enten i en marketing- eller en kommunikationsafdeling. Dit erfaringsniveau er ikke afgørende, men du skal være drevet af ønsket om, at fortælle virksomhedens historie gennem brugen af billeder. Det er IKKE en forudsætning for deltagelse, at ens virksomhed allerede har en Instagram account.
Underviseren:
Mette Willert er kreativ content producer og visuel storyteller. Hun har mere end fem års erfaring i at arbejde med content, communities og som Facebook-redaktør – både på praktisk og strategisk niveau. Mette var med til at starte DSB’s Instagramkonto, og har arbejdet i DSBs social media team indtil januar 2018. Udover DSB har Mette etableret en stærk instagramprofil kendt som @Littlemycph med en fanbase på mere end 42K followers og med fokus på mennesker og byrum.