Erfaring

Ida begyndte sin karriere hos Agency V som praktikant og senere PR & Showroom Assistant. Herefter arbejdede hun hos Force of Nature CPH og Blink Production. Senere tog hun skridtet ind i reklamebranchen hos Advice og &Co./NoA, før hun blev Creative Art Director hos Operate og Marketsquare. I dag er hun Creative Art Director hos Robert/Boisen & Like-minded.

Motivation

Ida Harbou fortjener at være blandt årets M Talents, da hun markerer sig som et af de mest lovende unge kreative talenter i den danske branche. Som Creative Art Director hos Robert/Boisen & Like-minded har hun allerede vist en stærk evne til at kombinere teknologi, innovation og stærke idéer i sit arbejde. Hun markerede sig tidligt med en finaleplads i Future Lions og sejren i den internationale portfolio-konkurrence Cream. I 2025 fortsætter hun med at skabe effektfulde idéer og kampagner for brands som Matas, YouSee, TryghedGruppen og Andel – arbejde der både engagerer og skaber dokumenterbar effekt. Anerkendelser ved bl.a. Effie Awards og Creative Circle understreger hendes evne til at omsætte nytænkning til stærk kreativitet. Med sit talent, sin nysgerrighed og sin professionelle tilgang er Ida en af årets M Talents – stort tillykke.

Hvad er din personlige “Must Win Battle” i 2026 – og hvad vælger du bevidst fra for at vinde den?

Jeg husker mig selv på at reklamer i udgangspunktet er noget, ingen har bedt om. Derfor prøver jeg altid at tage forbrugerens perspektiv og sikre, at det, vi laver faktisk er værd at bruge tid på, og samtidig sørge for at vælge det kedelige og ligegyldige fra.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har truffet det seneste år, som havde reel konsekvens – også internt – og som du stadig står på mål for?

Jeg har prioriteret at arbejde på projekter med længere og mere komplekse processer, som har strategisk tyngde og langsigtet effekt. Det betød, at jeg måtte sige nej til nogle mere kortsigtede projekter, der ellers stod højt på min ønskeliste, med en brief, der inviterede til et sjovt kreativt output.

Hvad er den stærkeste kommercielle, kreative eller organisatoriske impact, du har skabt det seneste år?

Ved at sige ja til større og mere langsigtede projekter har jeg fået mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største kunder. Her har jeg bl.a. været med til at udvikle brandbooks og kreative platforme, som store organisationer skal bruge som afsæt for deres kommunikation i flere år frem. Det er jeg virkelig stolt af.

Hvad er den største risiko, marketingorganisationer undervurderer lige nu – og hvordan adresserer du den konkret i din egen forretning?

En risiko, jeg ser lige nu er, når virksomheder prøver at løse alt selv. Så mister man ofte de nye perspektiver og indspark udefra. Det er i samtalerne med andre, man bliver klogere på sig selv, og sådan er det også for virksomheder. Derfor ser jeg også en værdi i at samarbejde med dygtige eksterne fagfolk som findes i branchen, samt turde lade sig udfordre og stole på, at det bedste resultat ofte opstår i samarbejdet mellem forskellige kompetencer.

Hvis marketing skal være en reel vækstdriver i 2026 – hvad skal marketing så stoppe med at gøre?

At undervurdere prisen på kedelig kommunikation. Risikoen for en shitstorm fylder ofte mere end risikoen for at blive ignoreret. Men i marketing kan det sidste være langt farligere.

Hvor skaber AI i dag reel værdi i din marketingorganisation – og hvor gør det ærligt talt ikke (endnu)?

AI er blevet en helt naturlig del af hverdagen, og et værktøj, der bruges hver dag til at optimere processer og visualisere ens tanker. AI har dog stadigvæk svært ved at samle brikkerne til en helt ny tanke, fordi de overraskende detaljer og uventede indsigter kan gå tabt. Derfor har vi heldigvis stadig brug for den menneskelige hjerne til at opdage nye løsninger, og den skal vi også huske at blive ved med at træne.

Hvilken udvikling vil få størst betydning for marketingfaget de næste 3–5 år – og hvad kræver den, at du ændrer i din egen ledelsespraksis?

I en tid hvor alt kan produceres hurtigere end nogensinde, tror jeg, vi vil se en naturlig modreaktion, hvor det menneskelige får større værdi, både i håndværket og i fortællingerne. Vi vil i højere grad blive imponerede over det, der faktisk er skabt af mennesker, og hvad det kræver. Det betyder også, at jeg i mit arbejde prøver at give plads til det menneskelige, i fejlene, nuancerne og de uperfekte historier.