Forleden blev vinderne af dette års Muse Creative Awards, der er IAA’s (International Advertising Association) kreative pris, hædret, og det var godt nyt for en stribe danske kreative, bureauer og annoncører.

En af de helt store danske vindere blev Saxo Bank, som løb med to gange platin og en Muse-statuette af guld for deres iøjnefaldende Mindre til banken. Mere til dig-kampagne, der er udviklet inhouse.

En anden glad dansk vinder må være Motion Design-huset Frame.dk, der fik to platin-priser til pokalskabet for arbejder udført for Louis Poulsen. TBM (Toke Blicker Møller) og Benny Box hev også hver to priser af platin hjem.

Hæder til dansk bureau

Der var også gode nyheder til bureauet Connected, der har rødder i det tidligere Manipulation.

Her blev det til en platin-statuette for lanceringskampagnen for Marabou Big Taste Næsten for meget af det gode, mens Årets Klynker, der var bureauets aktiveringskampagne for Kleenex sidste år, løb med Rose Gold, hvilket svarer til bronze ved de fleste andre awards.

- Det er vi glade for – for det beviser, at vores integrerede tilgang ikke blot giver resultater i den virkelige verden, men også kan kaste en pris eller to af sig i ny og næ, siger Jakob Kaare Jensen, der er partner og CEO på Connected.

Også Connecteds kreative direktør, Ulf Westmark-Højelsen, er glad for resultatet. 

- Det gav lidt sommerfugle i maven at skulle løfte Marabou-arven efter et dygtigt, kreativt bureau som Ogilvy, så en lille award hjælper jo altid lidt på selvtilliden, siger han.

Du kan tjekke alle de prisvindende, kreative arbejder ud her, og se alle de danske Muse-vindere i 2018 herunder.

Danske Muse-vindere 2018:

Case: Copenhell 2018

  • Kategori: Event
  • Bureau: TBM (Toke Blicher Møller)
  • Metal: Platin

Case: Panthella Mini Chrome

  • Kategori: Motion Graphics
  • Bureau: Frame.dk
  • Metal: Platin

Case: Marabou Big Taste Launch

  • Kategori: Product Launch
  • Bureau: Connected
  • Metal: Platin

Case: Amnesty Lifeline

  • Kategori: Animation
  • Bureau: Benny Box
  • Metal: Platin

Case: Less For The Bank - More For You

  • Kategori: Banking
  • Bureau: Inhouse/Saxo Bank
  • Metal: Platin

Case: Less For The Bank - More For You

  • Kategori: Financial Services
  • Bureau: Inhouse/Saxo Bank
  • Metal: Platin

Case: PH 5

  • Kategori: Motion Graphics
  • Bureau: Frame.dk
  • Metal: Platin

Case: Profiles In Murder (Profil Af En Morder)

  • Kategori: TV Series/Episodes
  • Bureau: TBM (Toke Blicher Møller)
  • Metal: Platin

Case: Ride Upon The Storm (Herrens Veje)

  • Kategori: TV Series/Episodes
  • Bureau: Benny Box
  • Metal: Platin

Case: Less For The Bank - More For You

  • Kategori: TV Ad Campaign
  • Bureau: Inhouse/Saxo Bank
  • Metal: Guld

Case: "Whiner of the Year"

  • Kategori: Event & Promotional
  • Bureau Connected
  • Metal: Rose Gold