Som tidligere beskrevet gjorde danske bureauer sig særdeles positivt bemærket, da årets finalister til The Lovie Awards, det uofficielle web-EM, blev offentliggjort.

Og nu er guld, sølv, bronze og publikumspriser, Peoples Lovie, blevet fordelt blandt vinderne, og det med en fornem dansk prishøst til følge.

Den absolutte danske topscorer er Momondos tankevækkende ”The DNA Journey”, som reklamebureauet &Co. er de kreative hjerner bag.

Filmen blev produceret af Bacon, Be On seedede den, og Radius Kommunikation stod for PR-arbejdet.

”The DNA Journey” blev belønnet med det ædleste metal, guld, i kategorierne Branded Content og Brand Strategy. Dertil kom en Peoples Lovie i hver kategori.

Og kampagen har i øvrigt performet fornemt. Her er lidt af højdepunkterne:

  • Mere end 175 mio. views på tværs af Facebook, YouTube og kampagnesitet www.letsopenourworld.com
  • 8,3 mio. social engagements (delinger, kommentarer og likes)
  • Reach på 396 mio.
  • Mere end 550 medieomtaler
  • 4+ mia. online readership
  • Mere end 50 mio. coverage views
  • Mere end 170.000 deltagere i konkurrencen om at vinde the DNA Journey.

- Vi er selvfølgelig enormt stolte over at vinde to Lovie Awards, specielt fordi det er folks stemmer, der har givet os priserne. For os er det en bekræftelse af, at vi virkelig har rørt noget i folk og været med til at starte en samtale, der betyder noget: At vi har mere tilfælles, end vi tror, og at rejser kan være med til at nedbryde grænser og fordomme, siger Tore Pein Jensen, Global CMO hos Momondo.

- The DNA Journey er kun ét udtryk for Momondos brand purpose, og vi tror mere end nogensinde før på, at purpose kommunikation gør en kæmpe forskel, hvis man vil skille sig ud i et konkurrencepræget marked, fortsætter Tore Pein Jensen.

Også Another blev belønnet med guld i Branded Content-kategorien ved The Lovie Awards for deres smukke Pandora-film: ”The Unique Thank You”. Filmen er instrueret at Daniel Kragh-Jacobsen fra New Land.

Tilfredshed hos Another

Og der er stor glæde i Another-lejren. Ikke mindst hos de to bagmænd og kreative direktører Thorkild Bjerre og Casper Willer . 

- Lovies er en af de priser, vi rigtig gerne vil vinde. Det er her, den større digitale verden møder reklamebranchen for at hædre det bedste, der er sket på internettet i Europa i det forgangne år, siger Casper Willer.

- Og så at blive hædret med guld for at have skabt det bedste ”Branded Content” gør os meget stolte på egne og Pandoras vegne. Og så er det ikke mindst herligt at dele guldet med &Co. og deres fantastiske ”The DNA Journey”, fortsætter han.

Også Molamil, Stupid Studio, Spring/Summer, Nikextension, Tradimo Interactive, Vice/Virtue, UncleGrey og Skybrud.dk vandt priser. De delte fem sølv, seks bronze og to stk. Peoples Lovie.

Se de danske bureau-vindere herunder, og se alle de flotte vinderarbejder her.

&Co.

Guld -  Branded Content

Guld -  Brand Strategy

+ Peoples Lovie

Another

Guld – Branded Content

Molamil

Bronze -  Best HTML 5

Sølv - Best User Interface

Nikextension

Bronze - Live Experiences

Skybrud.dk

Bronze - Best use of animation/motion graphics

Spring/Summer

Sølv -  Corporate Communications

Sølv -  Best Navigation/Structure

Stupid Studio

Sølv - Travel/Tourism

Sølv - Government & Civic

Tradimo Interactive

Bronze - Mobile/Apps

UncleGrey

Bronze -  Web services & applications

+ Peoples Lovie

Vice/Virtue

Bronze - Best Editing

+ Peoples Lovie