Torsdag aften hædrede Public Relations Branchen i samarbejde med Dansk Erhverv landets bedste PR-arbejder med PR-Tigere foran godt 200 deltagere i Børssalen i København.

Der blev uddelt priser til de bedste i fire kategorier: Intern-/forandringskommunikation, Offentlig aktør, Organisation samt Privat og/eller offentlig virksomhed.

Over 30 kampagner var sendt ind til konkurrencen, hvoraf 14 blev shortlistet og bedømt af en jury bestående af en række fremtrædende profiler fra erhvervslivet og det akademiske miljø.

Ud over selve prisuddelingen bød aftenen også på en stribe indlæg, hvor ikke mindst Jesper Andersen fra Quantum Public Relations’ opsang til alverdens PR- og reklamepriser var interessant.

Det kan du læse en klumme om her.

Her er årets vindere:

Bedste indsats inden for intern-/forandringskommunikation

  • U Communicate med ”Gør det – sikkert” for Billund Lufthavn

Bedste PR-indsats for offentlig aktør

  • Vejdirektoratet med assistance fra Advice Digital og Ferdio med ”Skilt med det” for Vejdirektoratet

Bedste PR-indsats for organisation

  • 3F med ”Fair Pensionsalder” for 3F 

Bedste PR-indsats for privat og/eller offentlig virksomhed

  • Kudos Kommunikation med ”Lancering af ESSVE HDS” for ESSVE

Juryen ved PR-Tigeren 2017 bestod af:

  • Kim Larsen, Head of Corporate Communications & Relations, Executive Vice President, Danske Bank
  • Lene Espersen, direktør, Danske Ark
  • Jens Otto Kjær Hansen, rektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Jens Klarskov, adm. direktør, Dansk Erhverv
  • Gitte Seeberg, direktør, AutoBranchen Danmark
  • Trine-Maria Kristensen, SoMe-rådgiver og foredragsholder
  • Kresten Schultz-Jørgensen, adm. direktør, LEAD Agency og formand for Public Relations Branchen