Creative Circle og Danmarks officielle Cannes Lions-repræsentant, TV 2, har udvalgt to danske teams til årets ungdomskonkurrence i Cannes – Young Lions.

De to teams er:

  • Klara Vilshammer og Christoffer Boas fra Robert/Boisen & Like-minded (Digital-konkurrencen)
  • Fie Grønning og Martin K. Ettrup, henholdsvis selvstændig og kreativ hos Nørgård Mikkelsen (Advertising-konkurrencen).

Og for de fire unge kreative er konkurrencen en stor mulighed, mener Creative Circle-formand Dorte Nielsen:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Vi har igennem de senere år set mange eksempler på, hvordan dørene til den internationale arena og spændende nye muligheder åbner sig for de unge, der markerer sig ved de store awardshow, siger hun og tilføjer:

- Det er et fantastisk springbræt og en stor karriere-booster.

Færre teams i år

Danmark plejer ellers at have en tre-fire teams med. Hvorfor kun to i år?

- Det er der flere grunde til: I Design-kategorien var der i år hovedsageligt studerende i spil, og Cannes-reglerne for Young Lions siger, at team-deltagerne skal være ansat på bureau, så derfor måtte vi opgive at finde et team i dén kategori, fortæller Creative Circles formand Dorte Nielsen.

Siden viste det sig, at et medlem af et ellers udvalgt team havde fødselsdag mellem YCCA-konkurrencen og Cannes, og således ikke kunne kvalificere sig til at deltage.

- Young Lions-deltagerne må ikke være fyldt mere end 30 på en bestemt dato, så desværre måtte teamet udgå, siger Dorte Nielsen.

Creative Circles formand kalder det ”super-ærgerligt”, at der kun kommer to teams af sted i år, men til gengæld er det ”to fantastiske teams”, og hun er helt generelt meget fortrøstningsfuld i forhold til niveauet blandt unge, danske kreative:

- Vores unge har jo markeret sig ekstremt flot på den internationale scene i de senere år. Ikke kun i ved Young Lions i Cannes, hvor Danmark tog sølv i 2017 og guld i 2018, men også ved andre internationale awardshows som Eurobest og ikke mindst D&AD.

Roskilde Festival for de kreative

Young Lions-konkurrencen er en del af Cannes Lions International Festival of Creativity - populært kaldet VM i reklame.

I år er det 66. gang, festivalen løber af stablen, og der er ingen tvivl om, at de fire unge kreative glæder sig.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Martin Ettrup fra Nørgård Mikkelsen kalder det ”en ret stor sejr”:

- At nogle anerkender det, man laver og tror på én i international sammenhæng, det er bare fucking fedt for at sige det, som det er, siger han til Markedsføring og tilføjer:

- Det, at få lov til sammenligne sig med de bedste i verden, er den bedste måde at rykke sig fagligt på.

Han lægger da heller ikke skjul på, at han glæder sig ”helt vildt meget”:

- Det er jo Roskilde Festival for kreative. Man vågner nok også med ondt i hovedet hver dag, men det er kun ikke roséens skyld - det er primært al den viden og inspiration, man tog indenbords dagen forinden.

Kæmpe skulderklap

Også hans team-makker, Fie Grønning, der tidligere også har været hos Nørgård Mikkelsen, men som for nylig har taget springet ud som selvstændig kreativ tekstforfatter, ser frem til sommerens festival:

- Det er jo en kæmpe anerkendelse. Og det giver bestemt noget selvtillid, siger hun og tilføjer:

- For mig personligt er det især vigtigt lige nu, da jeg for nylig er startet op som selvstændig. Så kan man godt bruge den ekstra selvtillid.

Men også hos det måske lidt mere ”garvede” team, Klara Vilshammer og Christoffer Boas fra Robert/Boisen & Like-minded, der vandt guld ved Cannes Lions’ søsterkonkurrence Eurobest i 2016, er glæden til at få øje på:

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

- Det er et kæmpe skulderklap fra branchen at blive udvalgt til at repræsentere Danmark. Vi er derfor meget stolte og beærede, og vi vil gøre vores allerbedste for at bevise vores værd, siger Klara Vilshammer. 

Hvor meget glæder I jer?

- Sindssygt meget. Ikke kun til at deltage i konkurrencen, men også til at snuse rundt i palæet og blive inspireret af de mange talks. Og også lidt til at drikke et glas rosé eller to, lyder det med et smil fra Christoffer Boas. 

Stærk track record

At de to unge teams har lidt at leve op til, fortæller de senere års track recordved flere af de store, kreative ungdomskonkurrencer.

Ved Young Lions’ europæiske søster-konkurrence, Integrated Young Creative Competition, har danske teams siden 2016 taget guldet med hjem tre år i træk – i 2016 var det i øvrigt Klara Vilshammer og Christoffer Boas, der sørgede for det danske guld.

Ved D&AD’s ungdomskonkurrence, New Blood, vandt danske teams fra henholdsvis DMJX og Reklamelinjen i 2017 hele 11 priser – hvis man lige regner et par dimitterede teams med, og i år blev det til seks priser i London.

Og i Cannes? Ja, også her er der lidt at leve op til.

Sølv og guld

I 2017 blev det til dansk sølv: Det tog Fie Lyster og Casper Mandrup, dengang Zenith, Publicis Media, sig af i det, der dengang hed Cyber-kategorien.

Og sidste år strøg et dansk team helt til tops og vandt guld i Film-kategorien i Young Lions: Det var Andreas Arnaa og Jesper Sichlau fra MediaCom Beyond Advertising, og de vandt med en film, der ifølge oplægget skulle fokusere på kvinders rettigheder.

Men de to danske kreative valgte en anderledes tilgang og skabte en film - som du kan se under artiklen - der fokuserer på samspillet mellem kønnene.

Andreas Arnaa og Jesper Sichlau er også i Cannes til i år – uden dog at konkurrere: Med guldet i Young Lions Film 2018 fulgte nemlig adgangspas til Cannes Lions 2019, inklusive betalt ophold.  

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

FAKTA – Sådan foregår valget af de unge teams

Udvælgelsen af de danske Young Lions-teams sker i forbindelse med den danske ungdomskonkurrence Young Creative Circle Award (YCCA) , som afholdes i samarbejde mellem Creative Circle og TV 2.

Konkurrencen er delt op i to ”afdelinger”:

1) YCCA, som både er for studerende og bureau-ansatte, og hvor kun det indsendte YCCA-arbejde tæller.

2) Young Lions DK, som kun er for bureau-ansatte, og hvor det indsendte YCCA-arbejde tæller med 50 procent og de unges mapper – som vurderes af juryformændene – tæller de sidste 50 procent.

Se Jesper Sichlau og Andreas Arnaas guldvinder-film fra Young Lions 2018 her.

Equal Inventions from Triple Trouble on Vimeo.