DEBAT: Magnus Breums artikel ramte hovedet på sømmet.
Den danske reklamebranche flyder over med brug af selvforherligende ord, som vi alle burde stoppe med at bruge.
Artiklen fik mig også til at reflektere – hvorfor er det, vi har brug for disse betegnelser? Hvorfor er det egentlig, vi har brug for at pakke vores arbejde ind i fluff?
Det føles næsten som om, vi har ladet Deloitte, Implement og Accenture få frit spil i vores branche og hjulpet os med at opfinde nye ord som forretningsområder, så vi kan tjene flere penge.
Jeg har været ambitiøs nok til at have begået mig både i den new york’ske og svenske branche.
Klart ikke lige så længe som mange andre, men jeg tillader mig alligevel at føle en vis form for berettigelse i forhold til at gøre en sammenligning og komme med input, som ingen har bedt om.
Den danske branche er den største synder. Det var lidt et chok at vende tilbage og opleve mængden af ord, der blev strøet omkring.
Det er ofte engelske fortolkninger af betegnelser eller begreber, som sikkert har eksisteret i en 40 til 50 år, men som præsenteres som nye og “fresh”.
Ser man nøgternt på de, der strør om sig med ord, så må jeg sige, at det ofte afspejles i hvilket arbejde de er.
På tværs af lande er det tydeligt, at vi har en overvejende del, der er i branchen, fordi det er reklamebranchen. Og en mindre del fordi de ikke kan lade være.
Fordi arbejdet og respekten for faget driver dem, den strategiske og forretningsmæssige udfordring – for ja, det er noget selv kreative går op i uden for grænserne.
Jeg oplever sjældent, hvis nogensinde, at den sidste gruppe anvender disse begreber, i hvert fald af egen fri vilje.
Man fristes til at sige, at tomme tønder buldrer mest. Men igen, kunderne lokkes jo af det, så hvorfor ikke bare fortsætte.
Det er tydeligt at mærke, at den danske branche lider af en vis form for Lars Løkke-kompleks.
Vi er langt fra den største reklamenation, omend vi føler os på niveau med de større. Vi har travlt med at hævde os selv og tale os op i højere luftlag, og vi gør det også fra tid til anden, rigtig godt.
" Vi er langt fra den største reklamenation, omend vi føler os på niveau med de større.Trine Keller-Andreasen, kreativ strateg og planner
Men vi når langt fra udlandets, ja bare vores svenske naboers, professionelle højder. Hverken i arbejdstilgang, forståelse og i uddannelse.
Var vi dygtige nok, havde vi vel ikke behovet for at strø om os med “fine” engelske betegnelser?
Måske det skulle være noget, vi alle lærte af corona – at vi skurede overfladen ren for bullshit og turde stille os op, og nøgent lade arbejdet tale for sig selv – uden at pakke det ind.
Forhåbentlig holder vores kunder os op på det. For det er jer, kunder, der tillader at bingo-showet fortsætter.