Så er vi her igen. Cannes Lions er skudt i gang, og som traditionen byder, kommer her en side af dagbogen fra en deltager.
Jeg tvivler på, at den her dagbog minder om det Cannes, du kender – men det finder du kun ud af, hvis du læser videre.
Jeg har knap nået Kastrup, før de første shortlister er offentliggjort, og der er en god håndfuld cases fra Danmark.
Astro Whopper er blandt de shortlistede, og derfor er stemningen høj, da jeg ankommer til villaen natten til mandag. Fadølsanlægget er indviet, drinksene flyder i kander, og Nelly Furtados ’Promiscuous’ spiller for fuld styrke.
Jeg har ikke været her længe, før min Associate Creative Director, Alexander Mackenzie, ser alvorligt på mig og spørger: ”Nico, vil du skrive dagbog til i morgen?”
Jeg svarer præcis som jeg plejer: Smil, skål og et entusiastisk “jeps”.
Men denne dagbog er ikke det eneste resultat af min uvilje mod at sige nej. Jeg har også takket ja til den årlige cykeltur.
Sidste år arrangerede Lars Samuelsen og Lars Dyhr et social ride for kollegaer, kunder og cykelentusiaster.
Nu er det blevet en tradition, og turen gentages igen i år. Så måske var drink nummer to en dårlig idé. Men fuck it, det er jo bare en cykeltur.
“Trust me, I’m a pro”
Jeg må nok æde mine egne ord. For ja, det er bare en cykeltur. På 60 kilometer. I bjerge. Side om side med erfarne hverdagsracere, to triatleter, to tidligere professionelle og én amatør: mig.
Mit cykel-CV er så kort, at det ville være unfair at holde det skjult:
– Erfaring med racercykel: Otte måneder, hvis man runder op.
– Erfaring i at cykle i grupper: Nul, hvis ikke det tæller at køre to-og-to på Nørrebrogade.
– Erfaring med klikpedaler: Én dag med ét styrt.
Vi triller afsted fra Cannes centrum i en samlet gruppe. Det her er et nyt niveau for mingling, men det er som om, at snakken kører smooth, når man bare ligger og cykler. Man skylder sig selv at prøve det.
Det kører let og smertefrit, indtil de første rigtige bakker – eller climbs, som jeg har lært, man kalder det – dukker op. Forpustet får jeg forklaret en af deltagerne, at jeg ikke er en climber, da min eneste erfaring er det københavnske “bjerg” kaldet Valby Bakke.
”Nah, you should just gear down. Trust me, I’m a pro.”
Og selvfølgelig havde han ret. Også hvad angår gearene.
Jeg kom igennem cykelturen i ét stykke, og jeg er klar til at deltage igen næste år.
Men tilbge til det, vi er her for: Nu starter festivalen for alvor for mig, og jeg har meget, der skal indhentes.
PS: Jeg lovede at skrive: *Lars lå foran Lars på cykelturen* Hvilken Lars må I selv gætte.
