Det er ved at være slut med shortlisterne ved Cannes Lions 2024, men lige inden målstregen blev antallet af danske cases, der kæmper med om løver i finalen, forøget med yderligere seks.
De tre af dem går til Uncle Grey i kategorien Creative Strategy.
To for casen Love Squad for Waoo, skabt i samarbejde med Forevr og Wavemaker, og en for casen Resell Tag for Samsøe Samsøe.
Og de sidste tre falder i den ældste Cannes Lions-kategori – og i høj grad stadig en af de mest prestigefulde af slagsen – Film-kategorien.
De to Film-shortlister går til Accenture Song Danmark for Whoops, på dansk mere prosaisk ’prut’, for Metroselskabet.
Og endelig får Robert/Boisen & Like-minded og New Land en Film-shortliste for Fomo Forever for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Begge cases har tidligere hevet masser af priser hjem – både herhjemme og internationalt.
Med dagens shortlister er den foreløbigt samlede danske høst oppe på 15.
Tirsdag eftermiddag og aften afsløres vinderne i otte kategorier: Design, Digital Craft, Film Craft, Indstry Craft og de fire Entertainment-kategorier.
Der er tre danske vinderchancer her: To gange Lego inhouse i Entertainment Lions for Gaming og &Co. og New Land med Hope Away from Home UNCHR i Film Craft.
Markedsføring følger Cannes Lions-festivalen hele ugen og giver dig overblikket over de danske resultater hver dag.
Overblik: Cannes Lions 2024 – danske vindere og shortlister
Shortlister
Creative Strategy
– Love Squad for Waoo – Uncle Grey, Forevr og Wavemaker for Waoo
– Love Squad for Waoo – Uncle Grey, Forevr og Wavemaker for Waoo
– The Resell Tag – Uncle Grey for Samsøe Samsøe
Film
– Woops – Accenture Song for Metroselskabet
– Woops – Accenture Song for Metroselskabet
– Fomo Forever – Robert/Boisen & Like-minded og New Land for Fomo Forever for Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden.
Film Craft
– Hope Away from Home – &Co. og New Land for UNCHR
Outdoor
– Danish Beauty Remastered – Robert/Boisen & Like-minded for Andel
Media
– c/o Christiansborg – Marketsquare for Hellebro
– Astro Whopper – Uncle Grey for Burger King
PR
– The Dead Sea – &Co. for Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund
Social & Influencer
– Pensum GPT – Marketsquare for Dansklærerforeningen
Brand Experience & Activation
– Windy Retreats – Robert/Boisen & Like-minded for Andel
Entertainment Lions for Gaming
– Lego Fortnite – Lego inhouse (i samarbejde med Epic Games i London)
– Lego Fortnite – Lego inhouse (i samarbejde med Epic Games i London)
Audio & Radio, Creative B2B, Creative Business Transformation, Creative Commerce, Creative Effectiveness, Design, Digital Craft, Direct, Entertainment, Entertainment Lions for Music, Entertainment Lions for Sport, Health & Wellness, Industry Craft, Innovation, – Luxury & Lifestyle, Print & Publishing og The Dan Wieden Titanium Lions
– ingen danske shortlister
Creative Business Transformation, Creative Data, Glass: The Lion for Change og Pharma
– ingen danske indsendelser