Jeg bliver af og til i branchen mødt af en slet skjult hånende bemærkning om, at ”jeg følger det altså ikke selv”, om indhold skabt af professionelle influenter.

Som om det i sig selv er en blåstempling af ens mediepræferencer. Og det er selvfølgelig en helt legitim synsning, men det er et udokumenteret beslutningsgrundlag, hvis man gerne vil nå sin (potentielle) målgruppe gennem flere kanaler.

Derfor hilser jeg det velkommen, at Nørgård Mikkelsen i samarbejde med Norstat har udarbejdet Influencer Rapport 2026, som gør noget, vi nogle gange glemmer i debatten: Den spørger modtagerne.

Helt konkret er 1.012 danskere blevet hørt og deres svar kan bruges til at nuancere, hvad der virker i influencer marketing og hvor der er plads til forbedring.

Jeg har tidligere argumenteret for, at tillid er selve grundlaget for influencer marketing og derfor skal vi som branche tage det alvorligt, når kun 12 procent udtaler, de generelt har tillid til influencere. Samtidig er det også interessant, at blandt dem, der har peget på en konkret influencer, de selv følger, har 70 procent tillid til personen og 82 procent finder vedkommende troværdig.

Det viser, at den generelle opfattelse af influencer marketing ikke nødvendigvis afspejler relationen til den enkelte influencer. Man kan godt være skeptisk over for branchen som helhed og stadig have tillid til specifikke profiler.

Tilliden afhænger ikke af følgertallet

Når danskerne bliver spurgt, hvad der skaber tillid, er svaret først og fremmest ærlighed om reklamer (38 procent), efterfulgt af ekspertviden (33 procent) og personlig erfaring og autenticitet (begge 32 procent).

Men kun 4 procent peger på, at tillid skabes ud fra antal følgere.

Det bør tages med i overvejelserne hos enhver, der stadig vælger samarbejdspartnere ud fra et regneark med rækkevidde. Det der omvendt svækker tilliden, er overdreven salgsadfærd (48 procent) og en urealistisk fremstilling af virkeligheden (47 procent).

Reklame i sig selv er derfor ikke et problem, men den skal ikke forsøge at ligne noget andet eller overdøve personen bag.

Hvad betyder det for måden, vi arbejder på?

For det første skal vi vælge personligheder baseret på deres indhold og relation til deres følgere – passer det til, hvad brandet har at sige?

For det andet skal vi give plads til kreativ frihed. Det mest sikre sted at miste tilliden er at presse en anbefaling ind i et format, som personen selv aldrig ville have lavet. Det, vi betaler for, er reelt en relation og det er ikke vores ret at omskrive den.

For det tredje skal vi måle på det rigtige sted. Kun 7 procent siger, at influencerindhold hjælper dem med at træffe købsbeslutninger. Alligevel har 46 procent søgt mere information og 40 procent besøgt en virksomheds hjemmeside efter at have set indhold skabt af en influencer. Hvis vi kun kigger på det sidste klik før salget, måler vi altså i den forkerte ende af rejsen.

Nørgård Mikkelsens rapport er naturligvis ikke en facitliste, men den er værd at tage alvorligt, fordi den både fjerner det dårlige argument for at droppe influencer marketing og det dårlige argument for at købe det. Tilbage står det mere krævende: nemlig at vælge med omtanke, samarbejde med respekt og stille skarpere spørgsmål.

Emilie Reenberg er CEO og partner i ContentClub.