Debat: Nej, Joachim – vi kreative kan ikke bare søge bredere og få et job

I et debatindlæg, der udkom onsdag på Markedsføring, skriver Joachim Juel Ulrich, at kreative bør søge uden for branchen, hvis man vil finde sig et job. 

Han slutter sit oplæg med at referere til et nyligt joboplag på en tekstforfatterstilling fra Dyrenes Beskyttelse, og spørger retorisk: Kan du se, hvad jeg mener?

Og nej, Joachim, jeg kan ikke se, hvad du mener.

For det er simpelthen en stråmand af de helt pjuskede at påstå, at nyuddannede kommunikatører bare kan søge jobs uden for reklamebranchen, hvis de gerne vil ansættes.

Og ligesom du ikke skriver om din egen rejse for at ”polere en glorie”, så skriver jeg heller ikke det her modstykke, fordi jeg er ude med riven.

Eller jo, ved du hvad – fuck det –  jeg er sgu ude med riven. Og jeg kommer løbende, svedende og prustende, direkte mod din pjuskede stråmand.

Jeg blev lettere irritabel af at læse dit debatindlæg, for jeg ved, hvor meget jeg selv og andre i min situation stræber, kæmper og gør os umage for at finde et arbejde og komme godt i gang med vores karriere.

Du nævner selv, at det er 13 år siden, du blev færdig på KK (Kreativ Kommunikation, DMJX, red.), og der er umiskendeligt løbet en del vand gennem åen siden da. Også når det kommer til at være nyuddannet og arbejdssøgende. 

99 procent af dem, jeg kender, der er i den situation, er på dagpenge. Her er det et lovkrav, at man søger mindst to jobs om ugen, ellers lukker kassen i.

Vi kan altså slet ikke komme uden om at søge jobs uden for den store, stygge reklamebranche.

Så når du skriver, at ”Der er flere jobs på træerne end dem, I jagter lige nu,” bliver din pointe endnu mindre klar for mig. 

For jeg skal da hilse fra min sagsbehandler på jobcentret, Heidi, og sige, at der er to-tre gange flere kommunikationsuddannede, end der er jobs.

Jeg er ikke den store talpige, men jeg kan hurtigt regne ud, at det ikke efterlader en eller anden magisk skov af jobs, man blot kan spadsere gennem og plukke fra, imens man nynner en munter melodi.

For ikke at tale om, at stillingsopslag ofte er en enhjørning i branchen, og at nye stillinger typisk besættes ved brug af skulderprik og netværksnikken. 

Prøv du at forklare Heidi den dynamik, Joachim. Jeg siger dig, man får lyst til at lukke øjnene lidt og rejse mentalt væk til en sandstrand under den slags obligatoriske ’karrierefremmende samtaler’, som jeg er forpligtet til at have i mit jobcenter på Gammel Køge Landevej.

Jeg er sådan set slet ikke i tvivl om, at mine, og andres, evner har værdi andre steder end i reklamebranchen. Men selvfølgelig vil man også gerne bruge den uddannelse, man – i hvert fald i mit tilfælde – har kæmpet og gældsat sig for.

Men der er bare ikke særlig mange jobs lige nu, uanset branchebøjning. Så det er ansvarsforskydning at proklamere, at vi unge bare ikke leder bredt nok.

Og det er skam ikke synd for os. Jeg har i hvert fald personligt intet imod at skulle knokle og konkurrere om stillingerne.

Men jeg er simpelthen så træt af at skulle belæres af folk, der kommer med ’løsningen’, når de knapt er bekendt med problemet. Også selvom det, f.eks. i dit tilfælde, er velmenende.

Så nej, Joachim, jeg kan ikke se, hvad du mener. Og jeg tror, der er noget, du har misforstået.

Et enkelt, sølle stillingsopslag fra Dyrenes Beskyttelse understreger det jo så fint i sig selv. 

Én stilling, vi som arbejdssøgende fra DMJX, Reklamelinjen, KEA, UC SYD, Skolen for Visuel Kommunikation, Det Kgl. Akademi, RUC og KU osv., kan kaste os frådende over. 

Hvis man udmærker sig som ’tekstforfatter’, vel at mærke. Kær kreativ har jo mange navne.

Brancherne har det svært, det er vilkårene lige nu, og jeg tror stadig på, at de af os, der virkelig brænder for det, nok skal finde os til rette, når det hele lysner lidt igen.

Indtil da, vil jeg glæde mig til, at I slår en stilling op hos Red Barnet, for jeg lover dig, og Heidi, at jeg søger den uden at blinke.

Jeg elsker nemlig at arbejde.

Du kan også deltage i debatten ved at sende et bud på debatindlæg en@markedsforing.dk. Indlægget må maksimalt være på 4.500 tegn.