Den næste generation er på vej: Mød Fleur Frilund

Du sidder over for Fleur Frilund på det brune værtshus Borgerly i Københavns inderste og forsøger at finde ud af, hvem hun egentlig er.

Der er et skær af noget filmisk over kulissen, snakker I om. Interiøret minder hende om klassikerne Huset på Christianshavn eller Matador. Cigaretrøgen, der hænger i lag, de halvtomme ølglas, som klinger svagt, når en tilfældig albue rammer bordet, de gulnede træpaneler langs væggene.

For at zoome ind på noget fagligt, spørger du hende, hvad hendes personlige brand er. Det ved hun ikke, kommer det hurtigt tilbage og et øjeblik hænger samtalen stille i røgskyerne.

Du prøver igen. Med brandet. Beder hende være lidt umiddelbar og bare svare uden at tænke for meget over det.

“Jeg er ekstremt loyal. Hvis jeg finder en arbejdsgiver, der bryder sig om mig, og som jeg bryder mig om, går jeg meget igennem for dem. Jeg er nysgerrig, ikke bange for at stille spørgsmål. Ekstremt glad og har let til latter,” siger Fleur Frilund.

Hun er en silly goose, noterer hun med en silly accentuering, der vader ind i folk med træsko. Du giver hende ret. Det er den ene side. Så er der den anden. Melankolien.

“Jeg har også et enormt stort mørke i mig. Og deri eksisterer et bredt følelsesspektrum, som jeg kan udvikle idéer fra. De modsætninger er mit brand.”

Her er det nok vigtigt for dig at vide, hvorfor du sidder over for Fleur Frilund på en bodega og udspørger hende.

Ser du, Fleur Frilund er på sidste del af uddannelsen Kreativ Kommunikation på DMJX. For tiden er hun i praktik hos reklamebureauet &Co., og når det her interview er udgivet, er hun startet i praktik hos Mensch.

Fleur Frilund er et af de mange unge mennesker, der står på tærsklen til at udskifte skolens faste rammer og klokkeklare forventningsafstemning med en usikker virkelighed. Børnebanderne pilles af, og så må bowlingkuglen jo trille, som den vil.

Din idé var, at hun, fordi det her magasin trods alt handler om trends og tendenser, kunne udtale sig om forventningerne fra dem, der snart træder ind i branchen. Hvilke trends, håber de, slår igennem, hvordan skal branchen tilpasse sig.

Ikke at hun skal være talsperson for en hel generation. Men alligevel. Hun skal agere en slags filter for den komplekse, mange-facetterede menneskelige tilstedeværelse.

Det var en god idé, tænkte du.

Lige indtil Fleur Frilund som noget af det første siger, at trends og tendenser giver hun ikke en skid for.

Der findes ikke meget biografisk data om Fleur Frilund på nettet. Af hvad der gør, er noget af det mere interessante er, at den 29-årige har taget et sommerkursus i improvisation på et teater i Chicago.

Når du sidder overfor hende, vil det give mening, for hun opfører alle samtaler som små teaterstykker med sine vildt fægtende arme.

Derudover har hun et online portfolio, der åbner på et advarselsskilt:

“Advarsel, denne side indeholder en masse tekst. Det er fordi, jeg er copywriter,” står der løst oversat.

Ser man bort fra hendes arbejde, er hjemmesidens mest sigende detalje, at hun præsenterer sig selv med syv vidtforskellige fonte. Fleur Frilund er på samme måde eksplosiv i sit udtryk, og alle ideer føles til at leve på samme tid.

Ingen af stederne står der, at hun aldrig nogensinde havde forestillet sig, at hun skulle arbejde i den kreative branche. Faktisk anede hun ikke, at Kreativ Kommunikation eksisterede, før hun selv kom ind, fortæller hun over fadøllen.

“Jeg har aldrig gået i gymnasiet eller taget en uddannelse. For et par år siden tænkte jeg, at skulle jeg prøve en uddannelse, før jeg blev gammel og mærkelig, var det ved at være nu. Jeg gik ind på hvadkanjegblive.dk, og under de
kreative uddannelser fandt jeg Kreativ Kommunikation. Og det lød jo grineren,” siger hun.

Mange advarede hende: Det krævede flere ansøgninger, betalte kurser og højskoleophold for overhovedet at have en chance for at komme ind. Fleur Frilunds forberedelser var at drikke old fashioned og se alle syv sæsoner af Mad Men.

“Det er en stor styrke ikke at ane en skid og være super naiv og umiddelbar. Jeg bimsede bare lidt rundt og anede ikke, hvad jeg lavede,” siger hun, og du vil efterfølgende tænke, at det citat meget godt indrammer hendes tilgang til livet.

Tidligere har hun arbejdet i Alternativet, været personlig assistent for Nicolas Winding Refn og et år som eventkoordinator og freelance copywriter for Copenhagen Contemporary. Men ind kom hun altså. På skolen. Hvor hun har fordybet sig i copywriting.

Hendes passion for det skrevne er en meget klassisk skabelsesberetning. Da de begyndte at skrive danskstile i folkeskolen, udmærkede hun sig, læreren roste hende, og det affødte en dybere kærlighed til det.

“Jeg fik en fysisk, positiv reaktion på at skrive og finde på ting. Siden har jeg haft det sjovt over, at det er det samme, jeg laver nu, når jeg får en brief. Jeg elsker en brief, hvor det hele er sat tørt op. Det er balsam for min sjæl,” siger hun, inden hun tager en tår af sin fadøl.

Fleur Frilunds første aha-oplevelse med reklame, eller formuleret anderledes, første gang hun følte, at hun havde fattet et hjørne af, hvad faget indeholder, var til den årlige Outdoorstafet-konkurrence, hvor eleverne på Kreativ Kommunikation skal lave en busreklame.

Outdooren, som hun lavede med Sheraz Ali og Carl-Emil Isbrand, var for cykelhjelmsmærket Hövding, og ideen var at plastre en bus til i brandets neongrønne farve og skrive: Den her bus vejer 22,3 ton. Som i, husk at bruge cykelhjelm. For kampen mod en bus vinder du ikke.

“Jeg fik ideen samme dag, som vi skulle til vejledning. Vi havde ikke en eneste idé klar, så de 37 minutter jeg cyklede fra hjem til skolen, kastede jeg idéer rundt i min notes-app. Pludselige kiggede jeg op, jeg var midt i et kryds mellem to busser og tænkte shit, jeg har ikke orienteret mig de sidste 10 minutter, det er farligt, jeg burde cykle med cykelhjelm.”

Fleur Frilund knipser ud i luften.

“Der var den. Ideen,” siger hun.

Ideen vandt, men kom aldrig ud at leve af grunde, du sikkert kan gætte dig til. Det er, siger hun til dig på Borgerly, tit på cyklen, at hun får den gode idé. Hun sætter sig dybt ind i briefen, researcher, og så går hun ud og laver noget andet.

“Det ligger hele tiden ubevidst og arbejder. Men det kræver virkelig en stor faglig selvtillid at forlade sit skrivebord, for man er bange for, at man måske knækker den, hvis man bliver siddende en time mere. Ideen kommer bare oftest på cyklen, i supermarkedet eller lige før du skal sove.”

Hvad skal branchen gøre for at sikre, at der er plads til Fleur Frilund, spørger du hende.

“Det er svært at svare på, for indtil videre har jeg kun været i en beskyttet rolle. Udefra ser branchen fin ud. Der er nogle problemer med dårlige arbejdsgange og en skæv kønsbalance,” siger hun og tilføjer:

“Der er mange mænd. Men det er der ikke noget galt i. For mig handler det ikke om mænd eller kvinder, når vi taler ligestilling eller kønsbalance, men om feminin eller maskulin energi.”

Fleur Frilund vender skråen for en kort stund, inden hun vender tilbage til noget af det første, hun fortalte, da I satte jer ned. At hun er helt ufatteligt ligeglad med AI, der ellers ser ud til at buldre gennem reklamebranchen. Måske mest fordi hun gerne vil beskytte sin baby, copywriting.

“Jeg fornemmer, at håndværket kommer til at stå i skyggen af AI. Det bruges til alt fra musikvideoer til Coca-Colas julereklame, og det kunne være fedt, hvis vi også havde en snak om, at det betød noget, at man gjorde sig umage. Hvis branchen skulle gøre noget godt for mig, så skulle det være øget respekt for teksten.”

“Og færre telefoner og Macbooks med til møder,” tilføjer hun, “det ville være dejligt. I dag var jeg til et møde, hvor de fleste sad begravet i en skærm, og det er ikke fedt, når man sidder med noget så sårbart som idéer.”

Derfor sætter hun også pris på, at man hos &Co. praktiserer 12 minutters meditation klokken 12.

“Tid væk fra computeren giver gode inputs. Det er alt udenom det kreative arbejde, de film vi ser, den kultur vi oplever, musik, som man bruger i sit kreative arbejde. Det vil jeg gerne se noget mere af, tid væk fra computeren.”

Hvad værdsætter du i et kreativt samarbejde?

“Ærlighed og tryghed. At man kan sige nogle åndssvage og dumme ting, uden dem rundt om bordet siger, at det var åndssvagt og dumt. Det er så sårbart at være kreativ. Humor. Jeg har det godt med mennesker, der griner umiddelbart, fordi der er mange, der hverken smiler eller griner, og det skræmmer mig.”

Øllen er ved at synge på sidste vers, da I kommer til det, det egentlig handler om, trends og tendenser for reklamebranchen i 2025.

“Det ved jeg ikke en skid om,” siger Fleur Frilund, og kunne man skide grønne grise, skulle bodega Borgerly omtrække en bænk.

Efter lidt tid og samtaler om Fleur Frilunds novelle-projekt, som hun stadig arbejder på, og et ayahuasca-trip i Costa Rica, da hun var 19, slutter I af og træder udenfor.

Morgenen efter lander der en mail i din indbakke med emnefeltet: Ved nærmere efter tanke.

Dens indhold kan primært beskrives som bimsende, på en god måde, og i centrum for det hele er de trends, Fleur Frilund håber at se i 2025.

De var kommet til hende på cykelturen hjem.