Regeringen har i denne uge forslået ni tiltag til at begrænse spilafhængigheden i Danmark. Og netop nu igangsættes den politiske behandling af forslagene.
Spilafhængighed er et reelt problem – og det er fuldt forståeligt, at den socialdemokratiske regering kigger ind i at begrænse afhængigheden. Som direktør for brancheforeningen for kommunikations- og reklameindustrien anerkender jeg fuldstændig, at vi skal holde et vågent øje med udviklingen inden for spilreklamer.
Men – og det er et stort men – af de ni tiltag, regeringen foreslår, er hele fem tiltag rettet direkte mod vores industri, mens kun et enkelt forslag er rettet mod selve produktet – og det endda kun i begrænset omfang. Det er i min optik en farlig vej, vi er på vej ned ad, for vi skal passe på ytringsfriheden – også den kommercielle.
Flere og flere steder ser vi, at forbud mod kommercielle ytringer finder vej som det åbenbart første redskab, når man vil ændre forbrugeradfærd. Det skal vi tage alvorligt som branche. For vi ved, at vores rådgivning kan flytte forbrugernes beslutninger. Men at forbyde kommercielle budskaber for f.eks. spilindustrien er altså ikke et vidundermiddel. Der følger store, potentielle udfordringer med. Naturligvis for erhvervslivet, men også for forbrugerne – også de særligt udsatte.
I Danmark har vi en meget ansvarlig tilgang til reklamer for spil. Men en stor del af forbrugerne mener ifølge Jyllands-Posten, at reklametrykket er blevet for massivt. Det skal vi som industri tage alvorligt. Vi skal som branche tage dialogen med vores spilkunder. Og vi er i Kreativitet & Kommunikation i god dialog med andre brancheforeninger, som har en rolle og et ansvar inden for spilområdet.
Men hvad vil et forbud – i det omfang regeringen foreslår – egentlig betyde? Vi ser ind i flere utilsigtede konsekvenser.
For det første – og jeg ved det er en fortærsket pointe, men ikke desto mindre – skal vi være opmærksomme på, at greb, der forhindrer den kommercielle ytringsfrihed, ikke stopper her. Alkohol, sukker, flyrejser og kød står i næste række. Og i rækken efter? Ja, det kan være lige præcis dit produkt. Det skal vi være klar over. Både som industri og samfund. Kan vi leve med, at det ikke er objektive kriterier, der er afgørende for reklameforbud? At det i dag er spil, og at det i morgen er det noget helt andet, der behager folkestemningen?
For det andet; forbud mod kommercielle ytringer har måske en effekt på det legale marked, men det har en begrænset effekt på det faktiske forbrug, særligt når der ikke laves indgreb i selve produktet eller dets anvendelse i øvrigt. Spillekulturen i Danmark er i øjeblikket reguleret under faste og i det store hele gode rammer. Hvis vi kommer ud i en markedssituation, hvor der kun er få aktører og spilprodukter på markedet i Danmark, hvilket kan blive effekten af en yderligere begrænset kommerciel ytringsfrihed, giver vi rum for, at spiludbydere uden licens fra den danske stat i større grad kan ramme danske forbrugere. Præcis som vi så det før spilmarkedet blev liberaliseret i 2012.
Før liberaliseringen var næsten 50 % af alt onlinespil spillet hos spiludbydere uden dansk licens. Den situation kan man desværre sagtens komme tilbage til, hvis man afskærer muligheden for reklamer for de licenserede spiludbydere. Og så får vi endnu sværere ved at hjælpe dem, der har brug for at få fjernet spillet fra deres hverdag. For internationale spiludbydere uden licens har ikke som udgangspunkt hverken indsatsgrænser, forbrugskontrol o.l. Og hvad forestiller vi os så, at et vigtigt initiativ for selvudelukkelse, som for eksempel ROFUS har været, vil have af reel værdi?
Tredje og sidste pointe i denne omgang er, at industrien desværre ikke er taget med på råd.
I den danske kommunikations-/indflydelsesindustri sidder nogle af verdens bedste, når det kommer til at flytte forbrug. Det er ingen hemmelighed. Der kan laves langt bedre, gennemarbejdet lovgivning, som rammer erhvervsliv og ytringsfrihed mindre hårdt, men samtidig har en potentiel langt større effekt på dem, der står med et alvorligt afhængighedsproblem.
Men døren til Jeppe Bruus’ kontor har ikke været åben, vores håndsrækninger er ikke blevet grebet, og der er i hvert fald ikke blevet lyttet. Dét er en kæmpe skam.
Charlie Stjerneklar er adm. direktør i medlemsorganisationen Kreativitet & Kommunikation.
