Det er umuligt for mig i få sætninger at beskrive min tid som redaktør på Markedsføring. Af mange årsager.
En formel indvending er, at jeg rent faktisk aldrig har båret redaktør-titlen. Jeg har i flere omgange lavet en redaktørs arbejde, men jeg har aldrig båret den formelle titel.
Men den måske vigtigste er, at Markedsføring har defineret mit faglige liv. Da jeg i 1986 var ansat på et andet fagmedie og søgte et job på Markedsføring, hørte min daværende chef om det, og advarede mig om, at “det der Markedsføring var noget med reklame”. Med andre ord ikke videre journalistisk.
Jeg tog jobbet alligevel – og det, jeg kom ud til, var et redaktionelt styret medie, der havde en tæt relation til den branche, som det beskæftigede sig med. Opbygget og kyndigt styret af Svend Erik Pedersen, der var en institution i branchen under mærket Sep.
Ånden i mediet og relationen til branchen var alt det bedste, et fagmedie skulle være, og greb mig så meget, at jeg blev hængende i det stofområde resten af mit faglige liv. Med en stor veneration for Sep igennem alle årene.
Omstændelig produktion
Sidst i 80’erne foregik produktionen af Markedsføring ved, at manuskripter blev sendt til en sætter i Nykøbing Falster, som sendte kopier af satsen retur til korrekturlæsning, som så blev returneret til Nykøbing Falster, så vi kunne få fotosatsen tilbage og begynde layouten.
Det var en omstændelig proces, og når vi blev udfordret af deadlines, foregik posten med et såkaldt banegårdsbrev, hvor vi sendte en taxa fra Hellerup til Hovedbanegården for at aflevere brevet til togkonduktøren, som så afleverede brevet til sætteren på Nykøbing Station.
Artiklen fortsætter under billedet.
På et tidspunkt fik vi en fax, og det lettede noget af processen – selvom sætteren ikke var vild med den.
Når bladet var færdiglayoutet, så skulle det sendes med fly til Bornholm, hvor trykkeriet lå. Det skete ved at pakke alle siderne og sende det med en taxa til lufthavnen.
Men før det ville Sep lige se siderne. Så han kom trissende med den evige cigar i munden og var altid helt upåvirket af, at vi andre nervøst kiggede på uret. Og han fandt altid et par steder, hvor der manglede et bogstav, som så måtte rettes håndholdt ved at finde det i udsmidt fotosats.
I det moment kunne han drive os til vanvid, men i bund og grund var det jo blot et udtryk for en grundighed over for detaljen. Hans tilgang var grundlæggende en tillid til alle om, at de udførte deres arbejde godt.
Jeg er blevet så gammel, at jeg i en digital verdens nyheds-hamsterjul godt kan savne oplevelsen af at have udviklet, tilrettelagt og afsendt et trykt medie til trykkeriet for så at modtage det færdige produkt.
En spændende branche
Det sjoveste ved at arbejde med markedsføring var at blive inviteret med i den tætte relation mellem medie og branche, som Sep havde skabt.
I den store offentlighed handler medier og journalistik om de store dagsordener. I en lang periode styret af de store dagblade – sammen med tv.
" De sociale medier er leveringsdygtige i alle de hurtige og flygtige historier, som godt kan skabe et kort engagement. Men de fleste er glemt lige så hurtigt igen.Finn Graversen, tidligere redaktør – af gavn – på Markedsføring
Men et stærkt fagblad er lige som et lokalt medie. Her er det den nære relation mellem læsere, kilder og redaktion, der er styrende. Det kan være besværligt, for man kan ikke gemme sig ved at bevæge sig videre til den næste sag, men det er også givende at være en del af.
Jeg synes, det er svært at fremhæve noget, jeg er mest stolt over ved at have arbejdet med Markedsføring. Der har været mange ting.
Men skal jeg nævne en ting, så træder skabelsen af Rambukken lidt mere frem. Ideen udsprang af redaktionelle relationer, og prisen blev skabt med et stærkt afsæt i Markedsførings redaktion.
Relevans er ikke død
Og det kan så være en overgang til spørgsmålet om, hvad der skal stå i nekrologen. For et medie dør ikke, fordi det holder op med at udkomme på print. Et medie dør, når det ophører med at være relevant for læserne.
Men der er mange andre måder at være relevant på. Helt banalt gælder det om at finde og udvikle de historier, som kan engagere læserne.
Med streg under udvikle, for de sociale medier er leveringsdygtige i alle de hurtige og flygtige historier, som godt kan skabe et kort engagement. Men de fleste er glemt lige så hurtigt igen.
Læren fra Sep var at skabe en tæt relation til branchen. Det gjorde han gennem mediet og sit engagement i branchens udvikling. I dag er værktøjskassen blev meget større, men opgaven er den samme.