KLUMME: De fleste trækker nok på smilebåndet, når de tænker tilbage på studiestart og den allerførste dag på en ny uddannelsesinstitution. Jeg er i hvert fald én af dem.
Det fylder mig med gode minder, et hav af ubekendte faktorer og en vis grad af naivitet, som dengang blev skjult under en selvsikker mime og en nystrøget skjorte.
Nu er jeg fire et halvt år inde i den faglige udvikling, der viser sig at have præget både mig, mit syn på verden og min fremtid i langt højere grad end forventet. Jeg formes stadig, men jeg ser nu dele af mig selv i nye studerende, der spændte parkerer sig selv på de forreste rækker i auditoriet.
Fremtiden er lys, men hvad ville jeg egentligt fortælle, hvis jeg mødte mig selv på første studiedag?
Hvad ville jeg opfordre mig selv til, og hvad ville jeg kunne forstå?
1. Læring finder ikke kun sted på universitetet
Den formelle uddannelse præget af generisk struktur, ECTS-point og eksaminer er naturligvis dét, der uddanner i sidste ende, men læringen finder i høj grad også sted gennem studiejobbet, hvor der ikke arbejdes med hypotetiske budgetter, statiske markeder og komplet applikerebare modeller.
Mens formel uddannelse kan gøre dig egnet til et fremtidigt job, kan erfaring fra et studiejob gøre dig egnet. Her handler det ikke kun om formaliteter og CV men om forståelse, personlighed, modenhed og ikke mindst tilpasningsevne. Studiejob har for mig været en avancerende faktor, jeg ikke ville have været foruden.
2. Paradokset som specialiseret generalist
Som generalist kan man alt og intet. Det skiller i hvert fald vandene rent fagligt, når man hører sig ad blandt virksomheder, der søger studerende til staben. Jeg har dog lært, at man selv som generalist må sætte nogle begrænsninger for sin primære faglighed; om det så er konsekvensen af tilvalg eller åbenlyse fravalg.
Som studerende skal man ud og erobre verden, og det kan ikke gå for langsomt. Derfor har det også været svært at skulle erkende, at man som cand.merc.(generalist) aldrig bliver ekspert i alt inden for sit felt. Selv som generalist kan man godt specialisere sig i nogen grad, hvad end det er en branche, virksomhedsform eller et fagligt felt. Lad os kalde det et fagligt fokus.
At sige nej til faglighed, job og brancher er svært for den almene studerende, der med høje forhåbninger skal kunne løse internationale virksomhedscases på første studiedag. Begrænsningen er svær, men et styrket fagligt fokus på ét område giver alt andet lige kant til den faglige profil, selv om man afskriver sig vejen til andet.
3. Spørg, del og lyt
Det kan virke banalt, men at have kvalificerede samtaler med studiekammerater, kolleger og øvrige kontakter, der kan snakke med og give igen, når tvivlen presser på, har været et kæmpe løft for mig gennem mine studieår. At skulle træffe de svære beslutninger om studie vs. studiejob og samspillet herimellem er i bund og grund nervepirrende, hvis man ikke kan dele det med nogen.
Grundlaget for at træffe sådanne beslutninger er nærmest ikkeeksisterende som førsteårsstuderende, men ikke desto mindre kan det rigtige spørgsmål, en provokerende kommentar eller en inspirerende anekdote være det helt rigtige skub fremad.
4. Slap af og spring ud i det
Fælles for mange af mine studiekammerater og jeg har været, at vi finder ro ved at kende morgendagen, og hvad den fører til. Det gjorde vi dengang, og det gør vi i dag. Hvad der skal ske på næste semester og om et år. Men set i bakspejlet skal vi jo også til tider bare springe ud i det; engagere os selv, tage nogle chancer og prøve noget af.
Vi skal ikke nødvendigvis finde drømmejobbet på første semester; vi skal derimod skabe os nogle indtryk om os selv i en faglig kontekst, som vi ikke kan lære på studiet. Jeg har selv skulle lære at pakke selvhøjtideligheden lidt væk og definere mine styrker og svagheder.
I sidste ende handler det for mig om at suge til mig af omverdenen og lade mig forme.
Og så skal det hele nok gå – for jeg er stadig på vej.
Af Joakim Korslund