Der skal være al plads i verden til corona-skeptikerne. Men når de overtræder ophavsretsloven og potentielt endda straffeloven ved at forfalske statens officielle kommunikationsmateriale, så stopper legen. Det er ulovligt, og det er farligt – både for folkesundheden og den offentlige debat.
Advice og Sundhedsstyrelsen har (fortjent) vundet priser for deres corona-kampagne, som med enkle visuelle virkemidler har kommunikeret statens anbefalinger til alle os, der har haft svært ved at forstå dem. Så langt, så godt.
Men som Markedsføring kan afsløre i dag, er der en underskov af fupkommunikation, hvor corona-skeptikere manipulerer materialet fra den officielle kampagne. Umiddelbart ligner det statens officielle materiale med både logo og piktogrammer, men under overskrifter som ”fakta omkring risikoen ved at blive vaccineret” er det i virkeligheden vaccineskeptiske budskaber i falsk indpakning.
Udgiver sig for at være offentlig myndighed
Det er svært at se forskel, når man strejfer den slags manipulerede pjecer eller falske infosider på nettet.
Senest har Saszeline Sørensen delt en stribe billeder på sociale medier, som rummer corona-skeptiske budskaber – de ligner Sundhedsstyrelsen og Advices officielle materiale så meget, at eksperter til Markedsføring siger, at det er ulovligt.
En ting er ophavsret – det er ikke i orden at planke andres design, logo eller identitet. Det problem er vi dog vant til i medier, kommunikation og markedsføring. Jeg har selv rutinemæssigt fået fjernet artikler på nettet og er en enkelt gang endda endt med at få nedlagt et fogedforbud mod internetkrigere, der havde stjålet mine artikler og brugte dem i en skør konspirationsagenda.
Men det er straks mere alvorligt, når det ikke bare handler om at stjæle, men om at udgive sig for at være en offentlig myndighed.
Angreb på det vigtigste værktøj
Statens kampagner har høj troværdighed, og det er den troværdighed, et bureau låner, når man laver kampagner for statslige myndigheder. Advices kampagne er et vellykket eksempel på, hvordan man kan balancere den autoritet, staten har, med enkle og umiddelbare budskaber og visuelle virkemidler, som gør det nemt at forstå uden at svække den troværdighed og autoritet. Men netop fordi kampagnen er så simpel, er den nem at snylte på, hvis man vil fuske sig til et tilsyneladende enkelt og troværdigt budskab.
I dag florerer de falske kampagner især i lukkede Facebook-grupper og debatforaer på nettet, hvor almenheden ikke har adgang. Herfra siver det ulovlige materiale ud på internettet, for eksempel når kendisser som Saszeline Sørensen deler det på Twitter. Hun har fjernet materialet igen, men det lever videre rundt omkring på nettet. Det har ikke været muligt for Markedsføring at finde ud af, hvem der har lavet materialet – sporet ender i et mudder af falske navne og ikke-svar.
Der er brug for at sætte hårdt ind mod den slags kampagnekapring. Hvis jeg ikke kan stole på pjecer og SoMe-opslag med Sundhedsstyrelsens logo på, så underminerer det kampagnernes vigtigste værktøj: troværdigheden.
Ph.d-stipendiat i strafferet, Lotte Helms, opfordrer i Markedsføring i dag til, at politiet og anklagemyndigheden ser nærmere på sagen. Det kan jeg kun bakke op om. Kommunikation er magt, og den magt risikerer at falde i de forkerte hænder, hvis vi ikke beskytter de troværdige kampagner mod kampagnekopisterne.
