Ideen er god - og formålet er prisværdigt. Men spørgsmålet er, om det virker.

Sådan lyder det fra en hjerneforsker, som har kigget på den nye kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, der er udarbejdet af Bates Y&R, og som skal få danskerne til at lægge mobilen, når de kører bil.

Målet med ”lægger”-kampagnen er, at brug af mobiltelefonen i trafikken bliver uacceptabelt på samme måde, som spritkørsel i dag er blevet det. Det kræver, at der kommer en adfærdsændring blandt de danske bilister, så man griber i egen barm og lader mobiltelefonen være slukket eller gemt væk, når man sætter sig bag rattet.

LÆS OGSÅ: DET SIGER RÅDET FOR SIKKER TRAFIK 

I en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension svarer 36 procent af de 1.509 adspurgte danskere, at de læser beskeder eller mail på mobilen, selv om de kører bil. Fem procent gør det "meget ofte", 11 procent gør det "ofte", mens 20 procent gør det "sjældent". I samme undersøgelse svarer flere end ni ud af 10, at de synes, det er farligt, når andre bilister bruger håndholdt mobil, mens de kører.

Tre mekanismer som byggesten

Knuth, der er strategisk direktør hos Bates Y&R, fortæller nu, hvilke tre mekanismer, der har været benyttet i kampagneudviklingen.

Den første handler om vanens magt:

- Med vanens magt er vi ofte styret af reptilhjernen, som elsker gentagelser, men som har det med at overtage kontrollen, når vi er stressede. De fleste kan vist nikke genkendende til den følelse, som lyden af en sms lokker med, når vi sidder i bilen på vej til arbejde. Stressen sætter straks ind for "hvad nu, hvis vi går glip af noget stort"? Uha. Hvem mon dog sender en besked her midt på Lyngbyvejen? "Jeg må hellere lige sætte liv og lemmer på spil og giv mobilen lidt opmærksomhed!"

- Reptilhjernen er ikke meget kvikkere end en alligator. Og den kan bedst trænes med gentagelser. Det ved alle, der har markedsført vaskepulver. Det handler simpelthen om at gentage vaskevaremærkets navn med høj frekvens igen og igen. Så bliver valget af varemærket så meget enklere for reptilhjernen, som har overtaget kontrollen med den stressede kunde.

- På den baggrund krævede kommunikationen, at vi fandt et kort budskab, som vi skulle gentage mange, mange, mange gange - lige indtil alligatoren bag rattet valgte at lægge mobilen fra sig. Prøv selv at tælle, hvor mange gange vi siger ‘lægger’ i kampagnefilmen, lyder det fra Knuth.

Den anden mekanisme handler om belønning:

- Vi strøer lidt ekstra sprogligt sukker som belønning til dem, der lægger mobilen. Mon ikke det giver anledning til at sige; “Du er lægger” til hende den lækre, man kører hjem fra badmintonhallen. Måske tilmed kærligt tagge en ven på Facebook i den gode sags tjeneste, forklarer Knuth.

Kaster vi et blik på den tredje mekanisme, får vi øje på normen.

- Flertallet er som nævnt helt enige: Læg mobilen, når du kører bil! Heldigvis er mennesker sociale dyr, så vi har det med at låne lidt af det, de andre gør. Faktisk er vi ganske meget påvirkelige af andres adfærd, forklarer Knuth, der fortsætter: 

- Man kan altså påvirke folk til en bestemt adfærd, blot ved at portrættere en større mængde mennesker, som gør det rigtige. Det er langt mere effektivt end at få en kendt forsker til at forklare bilister, at det er dødsensfarligt at kigge på mobilen, mens man sidder bag rattet.

Hjerneforsker er skeptisk

Ifølge Jon Sigurd Wegener, der er hjerneforsker, foredragsholder og ekstern lektor på CBS, er teorien, som Knuth henviser til, rigtig nok, ligesom det ”som udgangspunkt er en fornuftig metode at anvende,” når man står med en opgave som den konkrete.

- Og det er godt, at man med sådan en kampagne forsøger at gøre noget problemet. Men jeg tror ikke, at det virker, siger Jon Sigurd Wegener.

Han uddyber:

- Man er grundlæggende oppe imod det store problem, at vi selv tror, at vi har styr på det. Det er altså de andre, der ikke kan finde ud af bruge mobilen, når de kører. Jeg kan godt. 

- På den måde er man her oppe imod meget stærke kræfter og vaner, som er meget svære at gøre noget ved. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke skal prøve. Men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt lige det her virker. Jeg ser heller ikke den store belønning for mig, siger Jon Sigurd Wegener.

LÆS OGSÅ: DET SIGER RÅDET FOR SIKKER TRAFIK 

Fakta: Undersøgelsen "Det laver danskerne bag rattet":
I spørgeskemaundersøgelsen, som Epinion har foretaget for Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension, blev 1.509 danskere blandt andet spurgt om, hvad de laver bag rattet, mens de kører bil. Spørgsmålet lød: Hvor ofte gør du følgende, når du kører bil med minimum 40 km/t (dvs. ikke holder stille)?
 
Læser sms'er, mail, beskeder m.v.:
- Meget ofte: 5 procent
- Ofte: 11 procent
- Sjældent: 20 procent
- Aldrig: 61 procent
- Ved ikke/ikke relevant: 3 procent
 
Kilde: Rådet for Sikker Trafik.