Klumme: Julen faldt tidligt i 2018, nærmere bestemt 21. december, da den længe ventede spamvejledning blev udstedt. 

Den gamle vejledning var tyndslidt, for selvom den var blevet revideret flere gange, siden den blev udstedt i 2002, var der brug for, at man begyndte helt forfra og tog højde for, at den digitale markedsføring har ændret sig en del de senere år.

Det mest overraskende er nok, hvor nødvendig vejledningen er. Email-markedsføring er spået døende i mange år, og alligevel lever den stadig i bedste velgående. 

LÆS OGSÅ: HER ER 10 GODE GDPR-RÅD

Man kan stadig ikke checke ud af en webshop eller interagere på en hjemmeside, uden at blive bedt om et samtykke til email-markedsføring, så skidtet må stadig virke.

Så skulle vi ikke lige for en ordens skyld genopfriske reglerne for, hvornår man må sende email ud med markedsføring? 

Du får herunder en short and sweet version af spamvejledningen - og hvis du får lyst til at læse alle 41 sider som godnatlæsning, så finder du dem her.

1. Spamreglerne gælder uanset hvem du sender email til. Forbrugere, virksomheder, offentlige myndigheder, you name it. Hvis du vil markedsføre dig, skal du overholde spamreglerne.

2. Reglerne gælder kun hvis du er erhvervsdrivende, men pas på! Du kan godt være erhvervsdrivende, selvom du er privatperson, velgørende forening, fagforening eller lignende. Det afgørende er, om det, du vil reklamere for, er noget kommercielt, lidt forsimplet sagt om du er ude på at tjene penge. 

3. Reglerne gælder også, hvis du som virksomhed bruger privatpersoner til at reklamere for dig. De skal altså også overholde spamreglerne, uanset om de er influenter, medlemmer af fodboldklubben, der sælger telefonabonnementer for at tjene penge til næste fodboldtur, eller værter ved homeparties, hvor der skal sælges produkter.

4. Alle former for elektronisk post er omfattet, hvis de indeholder markedsføring. Email, SMS, MMS, digital post i din e-boks, pushbeskeder fra apps, InMail. Kort sagt: alt, hvad der havner i en form for indbakke, hvor det bliver lagret hos modtageren.

5. Tilfredshedsundersøgelser, markedsundersøgelser, servicemeddelelser og lignende er ikke markedsføring. I hvert fald hvis man lader være med at putte markedsføring ind i beskederne. Du må altså gerne uden samtykke spørge dine kunder, om de var tilfredse med oplevelsen i din webshop, orientere om, at strømmen bliver afbrudt, eller skrive ud om ændringer i et kursusprogram, hvis det skønnes relevant for modtagerne. 

6. Børn under 13 kan ikke selv give samtykke.

7. Husk at samtykket skal være frivilligt, informeret og specificeret. Den der med ”ja tak til nyhedsbrev” holder ikke. Man skal vide, hvad man siger ja til, så der skal stå, hvad der vil blive markedsført, hvordan og af hvem. Det kunne fx være tøj, sko, fødevarer, biler, der vil blive markedsført via email og SMS af konkrete, navngivne virksomheder. Mindre kan ikke gøre det. Og der skal stå, at samtykket kan trækkes tilbage.

8. Og glem nu ikke opt-out-reglen: Hvis I har solgt noget til nogen, og i den forbindelse fået deres emailadresse, så må I gerne bruge denne emailadresse til markedsføring efter salget uden et samtykke. Men kun, hvis I husker at sige, at I vil gøre det, og giver mulighed for at slippe for det (fx ved at fjerne et hak i en boks)

9. Husk dokumentationen for samtykkerne. Hvis I ikke kan bevise dem, er de ikke noget værd.

God fornøjelse!

LÆS OGSÅ: DEN GRATIS FROKOST BETALES MED DATA