- Det har været vildt. Fra første kontakt til købet var en realitet gik der ca. et år. Et år med mange bekymringer og drømme. Men også et år, hvor de mange møder og samtaler var svære at oversætte til noget konkret.

- Ville hverdagen blive den samme? Skulle vi ændre vores metoder og processer? Skulle vi arbejde endnu hårdere? Der var ingen svar. Kun vores tillid og lysten til at prøve os selv af på den helt store scene. Så vi gjorde det. Men det føltes lidt amputeret. 

- Vi beholdt vores navn, men mistede identiteten, da vi trådte ind i det planlagte limbo. Der hvor vi rent faktisk fandt svarene på alle de spørgsmål, vi havde stillet forhandlingsprocessen. Der hvor vi skulle bevise, at vi kunne levere under AKQAs kvalitetskrav både strategisk, kreativt og teknisk.

- Vi prøvede at gøre perioden så kort som mulig. AKQA havde ikke travlt. De vil passe på deres brand og hellere bruge et år mere end at haste sig igennem en tilpasningsproces. 

- Så det mentale i at vente på at skifte navn og gennemføre transitionen 100 procent var svær, men selve tilpasningen var faktisk nem. Danmark har i mange år uddannet dygtige mennesker, og vi har som en mindre nation vænnet os til at levere hurtigt og effektivt til relativt små budgetter.

- Derfor fik vi i løbet af de første få måneder ca. 30 procent af vores arbejder på internationale projekter. Det var utroligt positivt at se, hvordan medarbejdere kunne gå direkte ind og levere på et meget højt internationalt niveau. Det er det faktisk stadigvæk.

- I øvrigt, så tror jeg, det eneste jeg ville have gjort anderledes var at anerkende, hvor meget titler betyder uden for Danmark. Om man er senior eller ikke betyder langt mere uden for vores grænser, end det gør herhjemme. Jeg har mere end én gang måttet undskylde overfor en medarbejder på den konto. 

Ugens overraskelse var da jeg… blev bedt om at svare på denne stafet. Glæder mig til at se, hvordan Markedsføring udvikler sig i den kommende tid. 

LÆS OGSÅ: COOP-BOSS I STAFET: DET HER ER VI SOM BRANCHE FOR DÅRLIGE TIL

Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af, at jeg… på én og samme dag fik meget positiv feedback på nogle svære leverancer fra to forskellige kunder. Ved godt at man skal sige, at det altid er tilfældet, men det er det jo ikke. Hverken for AKQA eller nogle andre i vores branche. Det, vi laver, er pisse svært. Og vigtigt. Derfor er det at håndtere forventninger og levere hurtigere, smartere og bedre end resten af markedet ikke særligt let. 

Branchens største udfordring, lige nu er… at alting bevæger sig så hurtigt. Det er sjældent at læse noget i dag, der er sagt for få år siden og føle, at det er stadigvæk er rigtigt. 

Og det irriterer mig når… vi allesammen løber efter den samme “so ein ding”-løsning. Vi prøver virkelig hårdt at gøre os fri af det åg, men det er svært. At gøre det rigtige og ikke bare det alle de andre gør. 

Løsningerne må være at… vi tør sætte tempoet ned og går efter løsninger, de modtagende organisationer kan absorbere, så de oplever en mere varig effekt. 

Når jeg går på weekend, skal jeg… Sove. Det er vigtigt at få otte timer hver dag. Husk det! 

Jeg sender fredagsstafetten videre til Jonas Sylvest med spørgsmålet… I har gjort det godt længe. Og mere vil jo som bekendt have mere. Så tror du, at jeres danske model kan eksporteres?

LÆS OGSÅ: PREISLER I STAFET: DE FLESTE HAR MISFORSTÅET BEGREBER SOM MENINGSFULD OG PURPOSE

Og så er der ugens optur: At jeg var inviteret til Florida for at fortælle marketeers og techies om en fremtid, hvor alting bliver mere automatiseret, og hvordan vi alle kan få en fordel af den situation uden at tabe nogle på gulvet. Det er en utrolig vigtig agenda for mig personligt, og da de venlige amerikanere begyndte at skrive dagen efter, blev jeg bekræftet i, at der er flere, der deler mit synspunkt. 

Ugens nedtur: At jeg skiftede en orkan i Florida ud med en på Mallorca.