– Tak, Steffen. Både for den glohede stafet og anerkendelsen af Hjaltelin Stahl. Det er voldsomt ambitiøst og til tider angtsprovokerende hver dag at møde på arbejde og forsøge at realisere en vision, som snart fylder 16 år (”Logic and Magic in any Media”, red.).
– Mest af alt fordi den ikke er forældet – men derimod hyperrelevant og aldeles umuligt at komme i mål på – men sådan er det vist med gode visioner.
– Jeg synes, at vi som enhver teenager fortsat er søgende, ukuelige, nysgerrige og heldigvis stadig villige til at fejle. Vi vågner stadig op med sved på panden og tænker på vores rolle i gruppen, i Danmark måske endda i Europa.
– Hvad siger vores medarbejdere om os? hvad er vores reelle identitet hos kunderne? og helt eksistentielt at gå med tanker om det at blive voksen, sådan rigtig.
– Så spørgsmålet går på Hjaltelin Stahls InterRail-tur, den dannelsesrejse, der afgør, om vi kan gøre os gældende på fremmede slagmarker og udenlandske scener, men også på om ”mer’ virkelig vil ha’ mer’” i disse downsizing og simple living tider.
– Jeg bærer som mange af mine kolleger troen i maven. Vi tror på noget, som er større end vores faglige egoer – vi tror nemlig alle på sammenhænge, full service-konstruktionen af samarbejde specialister, og ultimativt det gennemtænkte og det gennemtrængende, og aldrig det ene uden det andet.
– Når man tror så meget på noget, har man naturligvis lyst til at missionere. Vi har da alvorligt lyst til at sætte vikingeskibet i søen og afsøge nye slagmarker, da vi er sikre på, at modellen er eviggyldig sand (sådan er det nemlig med tro) og det faktum, at vi har øvet os i 16 år – og gør det hver dag.
– Vi dypper også tåen i internationalt farvand på flere kunder, både nordisk og globalt – paradokset er dog samtidig, at vi ikke vil love mere, end vi kan holde – og her kommer kultur, organisation og faglighed hurtigt til kort.
– For at levere mediaagnostiske, effektfulde og kreative løsninger kræver det involvering af mange specialister, og i Vestergade er vi over 150. Vi tror ikke på, at vi kan starte med fem mand i for eksempel Berlin og påstå, vi kan det samme.
– Til gengæld bliver det måske i højere grad muligt at betjene globale kunder ud af København. Så det korte svar på det korte spørgsmål er: Ja, modellen kan eksporteres, men hvordan er vi fortsat ikke helt sikre på.
Jeg blev rigtig glad, da jeg i denne uge fandt ud af, at jeg… sammen med mine kolleger er nomineret hele tre gange til årets effektpris, AEA, for henholdsvis Arla, Scandic og Hjerteforeningen. Den lunede på en af årets første efterårsdage.
Ugens overraskelse, var da jeg… stillede mig på vægten i morges, av av en all time high.
Branchens største udfordring lige nu er… at vi ikke forstår den fulde organisatoriske kompleksitet i den kommunikations- og mediemæssige brydningstid. Den medfølgende organisatoriske transformation optager mig meget for tiden – og jeg synes ikke, vi som branche lige nu formår at motivere de organisatoriske innovationer som rimer på den transformation, vores kunder i højere eller mindre grad står i til halsen.
Og det irriterer mig når…vi som branche forsøger at løse nye problemer med gamle tiltag i stedet for at løse gamle problemer med nye tiltag.
Løsningerne må være at… vi lige nu, inden 2019 rammer, genbesøger vores egne samt kunders strategiske ambitioner og must win battles for henholdsvis 2013, 14 op til i dag – og bliver enige om, hvor mange vi reelt har løst. Jeg af nogen elsker det nye og uudforskede – men jeg synes, vi skylder os selv og vores kunder en god grundig strategisk hovedrengøring, strategy revisisted.
Når jeg går på weekend, skal jeg… gå den længste tur i skoven, tegne og skrive endnu et brev til julemanden, skifte et par bleer, kysse på mine unger og min kæreste, og huske at begejstres over de små ting, der gør den store forskel.
Jeg sender fredagsstafetten videre til Lars Mejer fra FRIDAY med spørgsmålet… Hva’ så Lars Mejer, ville du i virkeligheden hellere have været en ægte reklamekanon? Jeres branche bryster sig af det strategiske overblik og rådgivning, men samtidig bliver de traditionelle bureauer mere strategiske. Byder fremtiden på splittelse eller samling?
Og så er der ugens optur: Da en lang, hård og strategisk teamindsats i mandags kulminerede i glædesrus og et nyt hidtil uset partnerskab opstod og ikke at forglemme Onkel Rejes optræden i søndags på Bakken – virkelig godt.
Ugens nedtur: Alt i alt en skøn uge – men meat less monday er stadig lidt svær at sluge for mig, men nok meget godt vægten taget i betragtning.