Roar Rude Trangbæk siger farvel til Lego efter 13 år for at tiltræde stillingen som kommunikationsdirektør hos Arla Foods.

Det skriver mediet detailwatch.dk.

Roar Rude Trangbæk erstatter dermed Kasper Ibsen Beck, der Arla tidligere på året forlod mejerigiganten for at vende tilbage til kommunikationsbureauet Radius. Denne gang som partner.

Oprindelig startede Roar Rude Trangbæk i Lego med titel af Communications Manager og har gennem sine år hos legetøjsvirksomheden også beklædt stillinger som Media Coordinator, Press Officer og Communications Manager, inden han i januar 2020 blev udnævnt til Director, Executive Communication.

LinkedIn skriver Roar Rude Trangbæk blandt andet, at han glæder sig til et nyt ’playful adventure’, og hos Arla ser landedirektør for Arla i Danmark, Helle M. Petersen, frem til samarbejdet.

”Vi har hentet en profil ind med stor erfaring inden for strategisk virksomheds- og forbrugerkommunikation, og Roar er den helt rette til at rådgive os i de opgaver, muligheder og udfordringer, vi står over for i Danmark,” siger hun blandt andet til detailwatch.dk.

Roar Rude Trangbæk er uddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 20027 og har dermed tilbragt det meste af sin karriere hos Lego. Han har før da kortvarigt været på Fridthjof Film og Vejle Amts Folkeblad.