Når efterårsferien er slut, skifter Marcus Stoltze Dansk Erhverv ud med Danmarks Naturfredningsforening.
Her bliver han ny kommunikations- og fundraisingchef, oplyser han i et opslag på LinkedIn.
”Her får jeg mulighed for at sætte min erfaring med kommunikation, kampagner, sociale medier, presse, fundraising, interessenthåndtering og ledelse i spil i en organisation, der allerede i dag står virkelig stærkt, men hvor man i den grad også må sige, at der er rigeligt at tage fat på,” skriver Marcus Stoltze i opslaget.
I Danmarks Naturfredningsforening afløser han Emil Nielsen, der siden juni 2026 har været særlig rådgiver for miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF).
Marcus Stoltze kommer fra en stilling som chef for kampagner, sociale medier, branding og digital markedsføring i Dansk Erhverv.
På LinkedIn betegner han afskeden med Dansk Erhverv som vemodig.
”Det har været min arbejdsplads gennem de sidste fire et halvt år, hvor jeg har lært helt vildt meget, og hvor jeg er stolt af den udvikling af organisationens kommunikation, som jeg har været en del af,” skriver han.