I efteråret fortalte Maiken Maria Krüger og Rikke Aagaard Larsen i et interview med Markedsføring om deres kamp for at få foden inden for i bureaubranchen.

En svær tid at blive færdiguddannet i, mente de, men de var også optimistiske.

Og nu er det lykkedes for de to unge kreative, der for nylig blev ansat som kreative på Lead Agency.

Det skriver Maiken Maria Krüger på LinkedIn.

”I jagten på det faste job, har Rikke Aagaard Larsen og jeg arbejdet en masse freelance det sidste års tid. Det kan vi takke NoA | &Co. og NORD DDB CPH for. Tak for at invitere os ind på en masse spændende projekter og tak for at have fået lov til at arbejde sammen med så mange søde og dygtige mennesker!”, lyder det i opslaget.

De to unge kreative blev færdige på DMJX Kreativ Kommunikation sidste sommer.