I 2014 startede NoA ved selskabets grundlæggelse et partnerprogram, og siden har man hvert år inviteret nye nøglemedarbejdere til at investere i netværket og dermed blive en del af ejerkredsen.
Og i år har man inviteret hele 31 talenter på tværs af organisationen i hele Norden, hvoraf syv er danske, til at blive partnere.
Det skriver NoA i en pressemeddelse.
”Det er altid med stor glæde, at vi inviterer nye partnere fra vores virksomheder og markeder ind i ejerkredsen,” siger Mikael Jørgensen, CEO og koncernchef for NoA, i meddelelsen, hvor han tilføjer:
”I år drejer det sig om 31 talenter, der hver især har udmærket sig inden for deres respektive kompetenceområder og samtidigt bidrager positivt til NoA’s udvikling og kultur.”
Ifølge CEO’en er NoA’s partnerprogram er en vigtig del af selskabets DNA.
”Som bygger på troen på, at vi i fællesskab – frem for hver for sig – skaber større værdi for både vores kunder, medarbejdere og aktionærer,” siger han i meddelelsen.
De syv nye partnere fra NoA Danmark er:
Ludmilla Aud Timsdottir, NoA Health, Tomas Krag, NoA Ignite, Anja Krognos, NoA Connect, Matt Hoban, NoA Connect, Helene Sarkel, NoA Connect, Stefan Sahl, &Co. / NoA og Sophie Hotchkiss, &Co. / NoA.