Co/Plus leverer et lavere resultat i 2025 efter en markant vækst året før.

Bureauets bruttofortjeneste falder fra 23,5 mio. kr. til 19,9 mio. kr., mens resultatet før skat falder fra 8,6 mio. kr. til 4,4 mio. kr. Årets resultat ender på 3,4 mio. kr. mod 6,7 mio. kr. året før.

Nøgletal for Co/Plus 2025:

Økonomiske tal i mio. kr. – 2024 i parentes

Bruttofortjeneste: 19,9 (23,5)
Resultat før skat: 4,4 (8,6)
Årets resultat: 3,4 (6,7)
Egenkapital: 4,8 (8,4)
Gennemsnitligt antal medarbejdere: 20 (18)

Kilde: Co/Plus’ årsrapport 2025 og Virk

Tilbagegangen kommer efter et 2024, hvor bureauet voksede på alle fronter.

I det nye regnskab skriver ledelsen, at der ikke har været væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, og at “ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende”.

Regnskabet viser samtidig, at Co/Plus fortsat har flere ansatte end året før. Det gennemsnitlige antal medarbejdere er steget til 20 mod 18 i 2024.

Bureauets egenkapitalen falder fra 8,4 mio. kr. til 4,8 mio. kr.,

Og samtidig er likviderne faldet fra 4,3 mio. kr. til 1,9 mio. kr.

Omvendt stiger modtagne forudbetalinger vedrørende igangværende arbejder til 1,63 mio. kr. fra 0,8 mio. kr.. året før, hvilket tyder på, at der fortsat er liv i forretningen.

Der fremgår ikke nogen konkrete forventninger til 2026 af årsrapporten.

Co/Plus har efter gentagne henvendelser ikke ønsket at medvirke i et interview om regnskabet.